KEA - Københavns Erhvervsakademi

Rekordmange ansøgninger til KEA - Københavns Erhvervsakademi

Del
Erhvervsrettede videregående uddannelser er yderst populære. Det er konklusionen på KEA – Københavns Erhvervsakademi efter, at ansøgningerne er væltet ind. KEA har i år modtaget 3178 ansøgninger. Det er ny rekord! Det er ikke bare godt nyt for KEA, det er fremragende nyt for dansk erhvervsliv, der kraftigt efterspørger dimittender med praksisorienterede kompetencer. Det er en stigning på 23 procent i forhold til ansøgertallet sidste år, og hele 45 procent siden KEA blev etableret den 1. januar 2009.

”Det er helt fantastisk! Vi havde selvfølgelig håbet på at fortsætte den store fremgang i antallet af ansøgere, men det her er helt overvældende og en stor succes for KEA. Flere end 3000 ansøgere er rigtigt mange for en institution af vores størrelse og yderst tilfredsstillende, men det er altså også nogle virkeligt gode uddannelser, vi tilbyder”, siger Ingo Østerskov, rektor på KEA.

Det meget store antal ansøgere viser med al tydelighed, at der er stor interesse for de erhvervsrettede videregående uddannelser, KEA udbyder. Og det er godt nyt for fremtidens danske arbejdsmarked.

”Sandheden er nemlig, at erhvervslivet i øjeblikket skriger efter praksisorienterede kompetencer. Det er desværre dokumenteret, at det danske erhvervsliv er ringere uddannet end i de lande, vi konkurrerer med. Det er et problem for produktiviteten og værdiskabelsen for de danske virksomheder. Regeringens Vækstforum pegede i marts på, at al arbejdskraft ikke kan have en kandidatuddannelse fra universitetet. Derfor findes løsningen ikke på de gamle klassiske uddannelsesinstitutioner alene, men især også på de kortere og meget mere erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademierne. Erhvervsakademierne er efter min mening nærmest skræddersyet til at ændre på det forhold”, siger Ingo Østerskov, rektor på KEA.

Erhvervsakademierne er en ny uddannelseskonstruktion, der etableredes den 1. januar 2009 blandt andet med det formål at forbedre regeringens uddannelsesmål om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Erhvervsakademierne udbyder primært erhvervsakademiuddannelser (tekniske og merkantile korte videregående uddannelser), og akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked. Flere akademier udbyder også erhvervsrettede uddannelser på bachelorniveau. Der findes ni erhvervsakademier i Danmark.

Information om KEA - Københavns Erhvervsakademi

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ryesgade 3F, 4. sal
2200 København N

46460000http://www.kea.dk/

Følg pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KEA - Københavns Erhvervsakademi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye