Opfølgning på Konkurrencerådets rapport om realkreditmarkedet
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning til de konkrete tiltag, vi nu iværksætter som opfølgning på anbefalingerne fra Konkurrencerådet. Tiltagene bidrager til, at forbrugeren kan træffe oplyste valg om boligfinansiering. Det mener jeg er nøglen til et effektivt og konkurrencepræget marked for realkredit.”
Med opfølgningen på Konkurrencerådets rapport tages der bl.a. initiativ til, at:
- Der i boligsalgsopstillinger skal være henvisning til prisportalen tjekboliglån.dk, hvorved finansieringsforslag kan sammenlignes
- Der fremsættes lovforslag om at udvide adgangen til eSKAT til også at gælde for bl.a. formidlere af lånetilbud
- Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit revideres, så det bliver tydeligt, i hvilke institutter der er mulighed for udlevering af realkreditobligationerne, hvorved låntagerne selv kan forestå handlen
- Juridiske rådgivere bør opfordre boligkøbere til, at der indhentes flere finansieringstilbud.
Der arbejdes også for, at der kan indføres en standardiseret og simpel forside ved låneaftaler, og at mængden af oplysningsforpligtelser ved markedsføring af boligkredit reduceres. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at finde rundt på realkreditmarkedet.
Flere af initiativerne indgår i regeringens forbrugerpolitiske udspil, der bliver lanceret i morgen.
Derudover vil regeringen, i tråd med anbefalingerne fra Konkurrencerådet, fortsat have fokus på, at EU-regulering ikke hæmmer konkurrencen, og at der er lige konkurrencevilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån.
Der er enkelte anbefalinger, der ikke følges op på. Det gælder fx anbefalingen om, at ejendomsmæglere tillades at formidle boliglån. Denne anbefaling gennemføres ikke, da det vurderes vigtigt at sikre klarhed om, at ejendomsmægler er sælgers repræsentant.
Læs mere om opfølgningen på de enkelte anbefalinger her
Kontaktperson: Rasmus Holm Thomsen: 91 39 94 55 / rht@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum