Tivoli A/S

Yellow Lounge: Klassisk chill out

Del
Katrine Ring mixer klassisk musik på Plænen i Tivoli.

Yellow Lounge med dj Katrine Ring præsenterer klassisk musik på en ny måde på Plænen i Tivoli 6 søndage mellem kl. 19 og 22 i sommerferieperioden.

Katrine Ring er en af de få danske djs, der spiller klassisk musik. Hun mixer klassisk musik fra de tre B'er; Bach, Brahms og Beethoven med ny kompositionsmusik fra det 21. århundrede og masser af filmmusik i en blanding af egne kompositioner og remixes. Mon ikke H.C. Lumbyes kendte Champagnegalop dukker op i mixet? Plus en hel masse andet.

Man behøver ikke at kende klassisk musik for at opleve Yellow Lounge. Samtidig vil klassiskkyndige blive overrasket over at høre klassisk musik lige på netop denne, nye måde.

Katrine Ring og Yellow Lounge er kendt for at skabe god og intim stemning. Klapstolene på græsset indbyder til afslapning og hygge og selve Plæne-scenen indrettes, så publikum kan komme helt tæt på musikken. Der kan opstå surpriseoptrædener ind imellem, og måske kan det ende i fest sidst på aftenen?

Yellow Lounge er et dj- og klubkoncept, der præsenterer klassisk musik på en uhøjtidelig måde i utraditionelle omgivelser. Yellow Lounge holder normalt til i vinterhalvåret på Avenue Hotel i København, men er denne sommer at finde på Plænen hver søndag aften.

Yellow Lounge feat. Katrine Ring foregår hver søndag på Plænen den 26. juni – 14. august kl. 19:00-22:00.

Arrangementet er gratis for Havens gæster.

Med venlig hilsen
Simon Verheij
HR & Kommunikation
Tlf.: 33 75 02 13 / E-mail:
sv@tivoli.dk

Billeder

Pressefoto.
Pressefoto.
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye