
Mere hip-hop på Pantomimeteatret
Der er graffiti på bagvæggen og elektronisk lydtæppe, Columbine går i designertøj og Harlekin nøjes ikke med at kysse hende på kinden, når hip-hop-koreografen Steen Koerners Kassander <3 $ (Kassander elsker penge) spiller på Tivolis gamle Pantomimeteater fra 21. juli – 14. august.
Handlingen
Den velhavende Kassander får stjålet sine elskede penge. Han er nødt til at få Harlekins hjælp til at finde forbryderen og få pengene tilbage. Og taknemmelighedsgæld er jo den værste; Harlekin er lige præcis den kæreste, Kassander ikke synes datteren Columbine skal være sammen med.
Electric Boogie, Robot, - Breakdance og tåspidssko
Steen Koerner er efterhånden godt etableret som mester i at bygge bro mellem hip-hop-dansen og det mere etablerede teater. På Pantomimeteatret i Tivoli medbringer han traditionen tro nogle unikke eksperter i break og electric boogie og sætter dem sammen med teatrets klassiske dansere.
Vi skal derfor se Sonic som Harlekin, Robotdrengene Nick Johnsen og Jeppe Thybo som Pjerrot og Kassander og Martin Jensen som den frække forbryder. Nadia Dahl danser Columbine og et par frække tjenestepiger er Tori Cooper og Pamela Nunes, alle tre fra Pantomimeteatrets kompagni.
Musik og scenetæpper
Det elektroniske musikunivers er traditionen tro lavet af Yo Akim, som har komponeret utallige af Koerners iscenesættelser gennem mere end 10 år, bla. Vampyren Prerrot, Columbines Karneval, Nøddeknækkren og Sylfiden. Denne gang i samproduktion med Thomas Tomkzen Dilt - musikproducer/designer på Højspændingsmanden og robotdrengene på DR1, Robotdrengen Talent 2008 og computerspillet Hitman - samt den legendarisk hip-hop producer og DJ Phase 5.
Scenetæpper og rekvisitter er malet af kunstner kollektivet BIG CITY BRAINS herunder Frederik Hesseldahl, Kristoffer Teglgaard, Peter Skensved, Ulrik Schødt og Philip Johnsen, som også tidligere har været med til at introducere elementer fra Hip Hop verdenen i Koerners forestillinger).
Columbine i internationalt design
Det internationale danske couture mærke Trash-Couture, der blandt andet har lavet kostumer til store Hollywood produktioner som Sex and The City, True Blood og Desperate Housewives, bidrager med deres high-end couture fortolkning af Columbine. Igennem årene har Trash-Couture opnået kultstatus for sine avancerede art-to-wear couture-kjoler og mærkets tidløse dekadence mixet med Baroque N’Roll streetwear, er med til at skabe rammerne om en helt unik udgave af dette års Columbine. For at understrege denne dynamiske dualisme har Trash-Couture allieret sig med tekstildesigner Pernille Holm, der har freestylet på couturehusets exclusive materialer.
Koerner siger om sine forestillinger på Pantomimeteatret: ”Jeg kan enormt godt lide at blande genrerne. Jeg elsker pantomimernes verden som er lidt weird og tegneserieagtig og den passer super godt til det vi kan og de historier, vi gerne vil fortælle. Den nye forestilling om Kassander lukker et kapitel kan man sige. Nu har pantomimens hovedpersoner fået en forestilling hver, og det har været nogle meget forskellige forestillinger. Den her er så en slags krimi-komedie, og jeg glæder mig meget til at vise den til Tivolis gæster.”
Med Kassander <3 $ er det fjerde gang street art og hip-hop tager over på Tivolis ældste scene. Med ny komponeret musik ny skrevet pantomime historie og ny scenetæpper. De tidligere forestillinger var Harlekins Triumf, Vampyren Pjerrot og Columbines Karneval.
Balletchef Peter Bo Bendixen siger: ”Det kan godt være at Pantomimeteatret er Tivolis ældste bygning, men det der sker på scenen skal altså være nyt og friskt hele tiden. Derfor opdaterer vi de gamle pantomimer hele tiden, og vi sætter nye balletter op. Når Koerner kommer med alle sine B-boys og andre dansere med en baggrund i hip-hop, så lærer vi selv nye ting, og vi får også nye Tivoli-gæster til at åbne øjnene for dansen og for vores teater.”
Spilletidspunkter
Spilleperiode 21. juli til og med 14. august
Premiere torsdag den 21. juli kl. 20.30
Tirsdag – lørdag kl. 19.00 og 20.30
Søndag kl. 14.00 og 15.30
Mandag den 25. juli 19.00 og 20.30
Forestillingen spiller ikke mandagene den 1. og 8. august.
Kontakt
For interview med Steen Koerner, Danserne, Musikproducerene, samt Big City Brains: Kontakt Philip Johnsen på tel. 2630 4088.
For øvrige pressehenvendelser: Kontakt Ellen Dahl på tel. 2272 5600.
Billeder
Information om Tivoli A/S
Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Tivoli åbner med mere end 20 nyheder4.4.2012 10:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Under temaet ”blomsterne og bierne” tager et forårsklædt Tivoli imod gæsterne til sommersæson 170 den torsdag 12. april. I den anledning holder Tivoli pressemøde onsdag den 10. april kl 11:00. Læs her om udvalgte nyheder og så præsenterer vi et par ekstra nyheder på pressemødet!
Klassisk koncert i Tivoli for 5 kr.12.3.2012 17:09:39 CET | Pressemeddelelse
Tivoli Festival er ét af Tivolis mange musiktilbud i sommermånederne – og i år byder den klassiske musikfestival på hele 83 koncerter fra 1. maj til 31. august. For mange er det dog stadig en velbevaret hemmelighed, at der er gratis entré til over halvdelen af festivalens koncerter med et Tivoli Årskort.
Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse
I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.
NIMB udvikler gourmetkonceptet: nye navne, nyt design, udvidet brasserie 3.2.2012 12:33:57 CET | Pressemeddelelse
På Nimb går det godt! Så godt at gourmethuset, der åbnede i 2008, ser fremgangen som en enestående mulighed for at udvide og udvikle dele af huset i løbet af de kommende måneder.
Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse
Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement: