Beskæftigelsesministeriet

Vedtaget: Nu kan Arbejdstilsynet tale med ansatte alene

Del
En ny lovændring om Arbejdstilsynets adgang til samtaler med ansatte er tirsdag vedtaget i Folketinget.

Fremover kan Arbejdstilsynet tale med ansatte i enrum, når der er behov for det. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, der er vedtaget tirsdag.

Det betyder, at Arbejdstilsynet kan tale med de ansatte, uden at fx arbejdsgiveren er til stede. Det gælder både samtaler med den enkelte og gruppesamtaler.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Et godt psykisk arbejdsmiljø er helt afgørende for, at vi trives og har det godt, når vi går på arbejde. Når de tilsynsførende fremover får mulighed for at tale med medarbejdere under fire øjne, får de lettere ved at få tabuiserede problemer frem i lyset som fx mobning og seksuel chikane – og det er jeg meget tilfreds med. 

- Med lovforslaget styrker vi nu Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, og det er der hårdt brug for. Vi kan desværre se, at flere danskere overbelastes psykisk af deres arbejde, og det er også noget af det, som et ekspertudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter for tiden ser på.

Det sidste element i lovforslaget handler om midler til tværgående aktiviteter i partssamarbejdet på arbejdsmiljøområdet. Med lovforslaget præciseres det, at midlerne skal anvendes til aktiviteter iværksat af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø eller Arbejdsmiljørådet.

Lovforslaget udmønter en del af den politiske løsning i forbindelse med parternes drøftelser om det såkaldte Metodeudvalg, der siden 1995 har dannet grundlag for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. Anbefalingerne fra Metodeudvalget handler grundlæggende om, hvad Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om i relation til psykisk arbejdsmiljø.

Reglerne træder i kraft 1. juli 2018.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse

Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye