
Smukkere fest uden cigaretskod
Et cigaretskod bliver hurtigt væk i skovbunden - eller det ser i hvert fald sådan ud for rygeren, som smider det. Men hvert enkelt lille skod er et stort økonomisk og tidsmæssigt problem for Skanderborg Festival. Hvert enkelt skod skal nemlig samles op med håndkraft efter festivalen, for skoven skal leveres tilbage præcis, som den stod før de ca. 50.000 mennesker rykkede ind. Det er grunden til, at festivalen har valgt at arbejde sammen med organisationen Hold Danmark Rent om at uddele lommeaskebægre til både gæster, medhjælpere, kunstnere og deres crew.
Alternativ til at svine
Lommeaskebægret bliver delt ud af søde piger blandt andet ved indgangene, ved udlevering af medhjælperarmbånd og bag scenen. Og askebægret giver gæsterne et alternativ, som de fleste ikke vidste, fandtes.
- Langt de fleste rygere er jo ikke interesserede i at svine eller genere andre, men de føler ikke, at de har haft et alternativ midt i skoven til at smide skoddet. Det alternativ giver vi dem nu med et praktisk askebæger lige til at stikke i lommen, forklarer direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen.
Navnet "Smukfest" forpligter
Ifølge festivalens "miljøhåndteringsforWalther", Thor Hofman Nyholm, er der en forpligtelse til at lave denne slags tiltag, når man kalder sig "Danmarks smukkeste festival". For skod alle vegne gør ikke festivalen smukkere. Heldigvis er lommeaskebægret allerede meget populært.
- Folk fortæller, at de ofte føler sig som skovsvin, når de er nødt til at smide skoddet fra sig. De vil meget gerne have et sted at gøre af det. På den her måde er der ingen løftede pegefingre - vi tilbyder blot et alternativ, som mange helt åbenlyst har manglet, siger Thor Hofman Nyholm
Giver penge til mere musik
Thor Hofman Nyholm er ikke i tvivl om, at hvis bare en lille del af alle dem, som med glæde har taget imod lommeaskebægret, også bruger det, vil det på sigt kunne spare meget tid og mange penge.
- Jeg har lavet en aftale med Musik og Event-afdelingen om, at alt det vi sparer på at rydde op, det går direkte til mere musik og større navne til næste år. Derfor er jeg så glad for, at modtagelsen af lommeaskebægret er helt vildt positiv.
Festivalen går altid skovbunden minutiøst igennem både to og tre gange mere for at finde de sidste skod, efter at den egentlige oprydning er afsluttet.
-------------------------------
For mere information om lommeaskebægre:
Kontakt:
Anne Holm Hansen, direktør, Hold Danmark Rent tlf. 4027 0434/4828 5866
Thor Hofman Nyholm, miljøhåndteringsforWalther, Smukfest, 2171 9334
Billeder
Information om Hold Danmark Rent
Følg pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Gør din strand sommerklar den 10. maj30.4.2014 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
10.500 stykker affald. Så meget samlede frivillige op langs de danske strande på et par timer sidste efterår. Vores strande trænger igen til en forårsrengøring, så tag med til Ren Strand Dag den 10. maj, hvor du kan gøre din strand klar til sommerens mange besøg.
Småt affald - stort problem21.1.2014 11:32:24 CET | Pressemeddelelse
Hold Danmark Rent har netop gennemført den årlige kortlægning af henkastet affald i samarbejde med 17 kommuner. Kortlægningen viser, at det især er småt affald som cigaretskod og tyggegummi, der ikke lander i skraldespanden. Det gør ikke problemet mindre, mener Hold Danmark Rent.
Hjælp et skod i kommunen1.11.2013 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
42 % af det henkastede affald, der er blevet opsamlet i Hold Danmark Rents efterårskortlægning, er cigaretskod. Nu tager flere af landets kommuner kampen op med kampagnen ”Kan Du Ramme?”
Skraldet skal væk fra stranden16.9.2013 13:33:25 CEST | Pressemeddelelse
561.633 mennesker. 97 lande. 28.516 km strand. 4.603.957 kg indsamlet affald. De tal bliver kun større, når en national Ren Strand Dag for første gang gennemføres i Danmark af Hold Danmark Rent. Alle frivillige indbydes til at være med
Rene veje i hele landet10.9.2013 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn er en af de vigtigste årsager til, at vi holder op med at smide affald ud af bilvinduet. Men halvdelen af danskerne smider stadig skraldet fra sig på farten. I dag blæses kampagnen ”Rene Veje Nu” derfor i gang af transportminister Pia Olsen Dyhr og Hold Danmark Rent