Nej til ny Føtex i Kolding
Ifølge Natur- og Miljøklagenævnet skal kommunens planer om et nyt bydelscenter (med et Føtex-varehus på 3700 kvadratmeter) ved Sdr. Ringvej ses i sammenhæng med det eksisterende bydelscenter i Vonsild. Nævnet finder, at afgrænsningen af de to bydelscentre ikke er tilpasset det opland, som de skal betjene. Nævnet lægger herved vægt på, at bydelscentret ved Sdr.Ringvej og bydelscentret i Vonsild delvist skal betjene det samme opland (Vonsild). Derved vil der blive to centre inden for samme bydel, hvilket er i strid med forudsætningerne for at udlægge bydelscentre
i medfør af planlovens § 5 m, stk. 1.
På den baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at Kolding kommunes kommuneplantillæg nr. 2, der ville tillade Føtex-byggeriet, er i strid med planloven og derfor ophæves som ugyldigt.
I en kommentar til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse siger De Samvirkende Købmænds adm. direktør, John Wagner:
”Alle parter har hele tiden vidst, at når det tidligere nedlagte veto mod Føtex-byggeriet pludselig blev ophævet få dage før jul, så var det som led i en uskøn politiske studehandel mellem miljøministeren og Dansk Folkepartis medlem af Folketingets miljøudvalg – og byrådet i Kolding – Jørn Dohrmann. Også på den baggrund er det både betryggende og opløftende, at Natur- og Miljøklagenævnet i denne konkrete sag har valgt at stå vagt om vor gode planlov og stoppe Kolding kommunes fifleri med detailhandelsbestemmelserne. Det er godt for Planlovens overholdelse i hele Danmark, og det er godt for Kolding bymidte og de eksisterende dagligvarebutikker i området, som naturligvis ikke i al fremtid skal lide under en ulovlig politisk studehandel”.
Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør John Wagner, mobil 20 23 26 16.
DSK repræsenterer 1.500 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, minimarkeder og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, NærKØB, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.
Information om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Vægttabsmedicin kan koste dagligvarehandlen op mod en milliard kroner18.7.2025 06:38:59 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd sætter fokus på en overraskende bivirkning ved den hastigt stigende brug af vægttabsmedicin i Danmark: En potentiel omsætningsnedgang på op mod 1,2 milliarder kroner i dagligvarehandlen.
Bureaukrati koster dagligvarebutikker over 1,3 milliarder kroner årligt16.7.2025 06:32:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at dagligvarehandlen i Danmark hvert år bruger mere end 1,3 milliarder kroner på bureaukrati. Nogle af de penge kunne være brugt på udvikling, bedre kundeoplevelser og lavere priser.
Kun fire ud af ti danskere har et nødlager – trods myndighedernes opfordring15.7.2025 07:54:03 CEST | Pressemeddelelse
For over et år siden udsendte myndighederne en klar opfordring til alle danskere: Hav et nødberedskab, så du og din husstand kan klare jer i tre døgn uden strøm, vand eller internet. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Norstat, foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK), at kun 40 pct. af befolkningen rent faktisk har taget anbefalingen til sig.
Aftale om Dankort er et vigtigt skridt for billige betalinger i Danmark26.6.2025 14:20:09 CEST | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) glæder sig over den politiske aftale om Dankortets fremtid, som netop er blevet indgået mellem regeringen og en bred kreds af Folketingets partier.
Milliardhandel over grænsen dræner dansk økonomi20.6.2025 12:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes grænsehandel med dagligvarer når nye højder. Ifølge De Samvirkende Købmænds (DSK) seneste analyser beløb grænsehandlen med dagligvarer sig i 2024 til mere end 9 mia. kroner. Det svarer til et omfattende økonomisk tab for Danmark – både i mistede skatteindtægter og tabte arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum