HK: Skru ned for brugerbetaling på efteruddannelse

Det er dyrt at videreuddanne sig i Danmark. For nogle uddannelser - f.eks. en merkantil diplomuddannelse - må man lægge cirka 50.000 kroner, før man får eksamen. I gennemsnit ligger deltagerbetalingen på godt 30.000 kroner.
- Mange må sortere videreuddannelse fra alene på grund af prisen - og det er ikke godt for samfundsøkonomien, siger Kim Simonsen, formand for HK.

Danmark kommer allerede i 2020 til at mangle 150.000 med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet, hvis der ikke sker noget. Det viser en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Kompetencekravene på arbejdsmarkedet stiger hele tiden. Det er derfor ikke nok, at flere unge får en videregående uddannelse. De, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal også efter- og videreuddanne sig, siger Kim Simonsen.

Vilkårene for at efteruddanne sig er dog blevet dårligere. Brugerbetalingen blev næsten fordoblet fra 2000 til 2008, hvor den landede på 70 procent. Og en ny undersøgelse fra Epinion viser, at hver fjerde dansker, der ikke har været på efteruddannelse, svarer, at det er, fordi de ikke selv havde råd, eller arbejdsgiveren ikke ville betale.

- Efteruddannelse sikrer folk mod arbejdsløshed - og samfundet mod at mangle kvalificeret arbejdskraft. Derfor arbejder vi i HK hele tiden for, at alle får mulighed for at tage den efteruddannelse, de har behov for. Og derfor skal deltagerbetalingen på voksen- og efteruddannelse sættes ned, siger Kim Simonsen.

HK's løsning er, at staten hæver tilskuddet til skoler, der udbyder diplomuddannelser og akademiuddannelser. Dermed behøver skolerne ikke opkræve så meget i deltagerbetaling. For at sikre, at skolerne sætter prisen på kurserne ned, skal politikerne lægge loft over deltagerbetalingen på 20 procent. 

Af Niels Møller Madsen og Kirsten Marie Juel Jensen

Højre spalte:

Det mener eksperter og parter:

Svend Berg, ansvarlig for Dansk Erhvervs uddannelsespolitik:

- Det er helt nødvendigt, at brugerbetalingen bliver nedsat væsentligt. Så vi igen kommer i en situation, hvor den enkelte har råd til og incitament til at flytte sig. Frem for at man kun bliver flyttet, hvis virksomheden vil det. Så længe vi er i en situation, hvor et fag på en akademimerkonomuddannelse koster mange tusind kroner, er der grænser for, hvor mange fag, man kan tage. Så vi er helt enige i, at brugerbetalingen skal nedsættes.

Nina Smith, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet:
- Hvis politikerne kunne skaffe nok finansiering til et fuldt finansieret efteruddannelsessystem, ville det være fantastisk. Men så skal folk virkelig arbejde mere, og det vil være svært at få til at hænge sammen. Men hvis vi vil have, at flere skal efteruddanne sig, er vi selvfølgelig også nødt til at lade det offentlige finansiere en del.

- På nogle områder er man måske nødt til at overveje en vis brugerbetaling kombineret med muligheden for at kunne låne penge til en lav rente af det offentlige, når man har brug for efteruddannelse. Og når man så bagefter får en højere indkomst, skal man kunne trække lånet fra i skatten. Det vil være den slags modeller, man skal arbejde med. For man kan ikke bare sige, at det offentlige skal betale for det hele. Men man skal samtidig også sikre, at der ikke opstår en social skævhed, hvis nogle har råd til efteruddannelse, og andre ikke har.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidl. formand for Velfærdskommissionen:

- Efteruddannelse er mange ting og har mange konsekvenser. Det viser sig ofte, at efteruddannelsesaktivitet er til direkte fordel for både lønmodtager og virksomhed. Når gevinsterne er ret klare for de involverede, bør de også selv afholde udgiften. Men for andre, der kan komme i klemme og blive marginaliseret, er der en stærk samfundsmæssig interesse i, at det ikke sker. Så det, jeg egentlig taler om, er nok en differentieret brugerbetalingsmodel afhængig af hvilke grupper, man taler om. Det er noget, der bør knyttes stærkt sammen med arbejdsmarkedspolitikken.