Ulovlige hunde smides ud som affald i sommerferien - konsekvensen er aflivning
Dyreværnet raser over de konsekvenser, den nye hundelov i disse dage har for de udstødte hunde, der med et slag blev ulovliggjorte i 2010 alene af den grund, at de tilhørte den forkerte race.
”De ulovlige hunde vælter ind over internatet i disse dage”, siger direktør for Dyreværnet Anne Marie Tiedemann, der fortsætter: ”Vi plejer altid at have travl på denne årstid. Mange mennesker vælger af den ene eller anden årsag at skaffe sig af med deres dyr, når de skal på ferie. Det er bestemt ikke anderledes i år. Men i år er der bemærkelsesværdig mange af de ulovlige hunde, der findes strejfende omkring. Sidste uge fik vi endda en ulovlig hund ind på internatet, som ejeren havde stillet hos en dyrlæge og efterfølgende bare løbet sin vej”.
Ifølge Anne Marie Tiedemann viser ovenstående, at der er en del ejere af de nu ulovlige hunde, der ikke er ansvarlige eller magter at have en hund. Desværre er det efter indførelsen af den nye hundelov hundene, der kommer til at betale prisen. Dyreværnet må nemlig ikke videreformidle hundene, selv om der er tale om velfungere hunde, så aflivning er den eneste løsning.
”Folk må forstå, at der er et ansvar forbundet med at have dyr. Og man kan ikke kalde sig en ansvarlig dyreejer, når man ønsker at skille sig af med dyret alene af den grund, at man skal på ferie”, siger hun.
Men politikerne har også deres andel af skylden i år. Raceforbuddet har bestemt ikke gjort det nemmere for hundeejere af de ulovlige racer at få deres hunde passet. En stigmatisering af de 13 ulovlige racer - og af hunde, der ligner dem - er en af de uheldige konsekvenser af forbuddet. Det ser vi lige nu på Dyreværnet, hvor rigtig mange hunde er ladt i stikken. Folk kan ikke få passet deres hunde, hvis de tilhører den ”forkerte” race, og hvad gør man så? Man må ikke overdrage den til andre, og hvis man ikke har samvittighed eller råd til at få aflivet sin hund, vælger man i stedet at slippe hunden løs. Det er bestemt ikke optimal dyrevelfærd, og politikerne burde være deres ansvar bevidst og indse, at det ikke er hundene, der skal straffes.
Det er pinligt at vi i et så oplyst land som Danmark tillader dette!
NOTE: I løbet af de sidste 14 dage har Dyreværnet fået indleveret ikke mindre end 10 hunde tilhørende en af de forbudte racer. Hundene kan ikke videreformidles, og selv om det er velfungerende og sociale hunde, er der kun en vej såfremt deres ejer ikke melder sig. Det er aflivning!
For nærmere information og uddybning kontakt bestyrelsesformand Sanne Rosbøg tlf. 26 82 11 83 eller hundetræner og adfærdsbehandler Nina Amdi Carlsen tlf. 40 30 64 68.
Billeder

Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
Dyreværnet på Roskilde Dyrskue for første gang6.5.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd skal foreningen for første gang på Dyrskuet i Roskilde i 2025.
Tidl. formand for Dyreværnet Mogens Klausen udnævnt til æresmedlem af foreningen23.4.2025 18:10:17 CEST | Nyhed
Mogens Klausen er dags dato udnævnt til æresmedlem af Dyreværnet efter mere end 50 års tjeneste, bl.a. som mangeårig bestyrelsesformand for foreningen og juridisk rådgiver i forbindelse med arvesager m.v.
Dyreværnet og All Ears arbejder sammen for dyrene2.4.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyreværnet har arbejdet sammen med telemarketingvirksomheden All Ears siden 2023. For Dyreværnet har det været vigtigt at finde en partner med samme udgangspunkt og værdisæt, og det handler først og fremmest om at tage aktivt ansvar – og have fokus på samtale fremfor salg.
Dyreværnet overtager hunde- og kattepension i Kolding3.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop købt Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som fremover skal drives som internat for hunde, katte og smådyr samt pension for hunde, præcis som Dyreværnets internat og pension i Rødovre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum