Hospitalsansatte kræver holdbart sundhedsvæsen

Fem sundhedsfaglige organisationer, der repræsenterer omkring 200.000 ansatte, lancerer nu en fælles otte-punkts plan, der skal rette op på et skrantende dansk sundhedsvæsen. Regeringens aftale med Danske Regioner om økonomien for 2012 tager ikke hånd om de grundlæggende udfordringer. Sådan lyder det fra Sundhedskartellet, Overlægeforeningen, Yngre Læger, HK/Kommunal og FOA.

De fem organisationer har udarbejdet planen ’Brug ressourcerne rigtigt’, der snarest vil blive præsenteret for sundhedsminister Bertel Haarder (V). I planen slår de hospitalsansattes organisationer bl.a. til lyd for behovet for et nyt økonomisk styringssystem på sygehusene, en omfordeling af de administrative opgaver og en differentieret behandlingsgaranti.

Samtidig mener de ansattes organisationer, at der skal skabes et markant bedre samarbejde mellem regionerne og kommunerne for at undgå, at patienter falder tilbage i sygdom. Det kan f.eks. ske ved, at regionerne stiller udgående personale til rådighed.

Sådan som situationen er i øjeblikket risikerer læger og plejepersonale ifølge formanden for Sundhedskartellet og DSR, Grete Christensen, at skulle bruge op mod halvdelen af arbejdstiden på opgaver, der ikke er rettet mod den umiddelbare behandling og pleje.

- Hvis medarbejderne på sygehusene skal levere reel kvalitet, er det nødvendigt at koncentrere indsatsen. Vi skal ikke bruge hundredvis af timer på at indsamle data om alt, der kan måles og vejes. Dokumentation skal ske med omtanke. Og de nødvendige administrative opgaver skal placeres hos de administrative medarbejdere, så de sundhedsprofessionelle i højere grad kan hellige sig patienterne, siger Grete Christensen.

I planen indgår også et forslag om en justering af det udvidede frie sygehusvalg. Ifølge Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, indebærer justeringen, at de mest syge skal behandles først.

- Det skal være en faglig vurdering, der afgør længden af ventetiden, ikke om der findes private tilbud eller ej. Det vil samtidig skabe større mulighed for at styre økonomien på sygehusene. Og det kan bidrage til at mindske ulighed i sundhed, når det er en sundhedsfaglig vurdering, der er afgørende, konstaterer Erik Kristensen.

En ny økonomisk køreplan for hospitalerne indgår også som et afgørende element i planen fra de fem sundhedsfaglige organisationer. Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, der repræsenterer landets 12.000 lægesekretærer, slår fast, at der skal indføres klare økonomiske rammer og ressourcer til at indfri de mål, som befolkningen stilles i udsigt.

- Der er brug for et nyt styringssystem for sygehusene og sundhedsvæsenet. Det skal give overblik og stabilitet samt muligheder for at disponere på lang sigt. Det kan meget vel ske gennem flerårige sundhedsaftaler. Regeringen og regionerne skal lægge de økonomiske vilkår åbent og gennemskueligt frem. I dag kan ingen gennemskue konsekvenserne af de aftaler og forlig, der indgås, siger Bodil Otto.

Fra Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz, lyder det, at der i dagens sundhedssystem mangler tilskyndelse til at udvikle bedre arbejdsmetoder.

- Indførelsen af mere effektive arbejdsgange bliver ofte straffet med mindre bevillinger. Det modvirker den fornyelse i sundhedsvæsenet, der skulle bidrage til at sikre, at patienterne får den bedst mulige pleje og behandling. Derfor er der brug for nye rammer, hvor lokale initiativer kan styrkes. Der skal ganske enkelt investeres i udvikling af det danske sygehusvæsen. Det kan ske ved større brug af kollektiv belønning i form af f.eks. større grad af kompetenceudvikling og ordentlig videre- og efteruddannelse, siger Lisbeth Lintz.

I otte-punkts planen fra de hospitalsansattes organisationer anerkendes det, at der ikke er uendelige ressourcer til rådighed. Derfor er det ifølge FOA’s formand, Dennis Kristensen, vigtigt, at sygehusenes ledelse bruger alle medarbejdernes kompetencer.

- Fyringer og bureaukrati skaber frustration og utryghed hos medarbejderne. Det svækker mulighederne for at drive effektive sygehuse. Derfor skal medarbejderne og sygehusejerne i fællesskab investere i at styrke tillid og samarbejde. Styrker vi den sociale kapital, vinder alle: Patienterne får bedre behandling og pleje og sygehusdriften bliver mere effektiv, fastslår Dennis Kristensen.