Tivoli A/S

En unik scene i København

Del
Fredagsrock-programmet har i år fokus på rocken og de yngre navne. Det betyder, at en række af dansk musiks mere etablerede navne får en anden og unik scene at folde sig ud på nemlig Glassalen i Tivoli. I de historiske rammer kan du fra 6. august opleve musik og stand up under overskriften ”Glassalen Live”.

”... endelig, endelig skal jeg stå med mit eget band på den her fine, gamle scene! Glassalen oser af historie og artisteri. Her har mange store, internationale stjerner optrådt. Det er så dejligt at Glassalen nu også har åbnet sine døre for rytmisk musik,” siger sangerinden Søs Fenger, der åbner programmet lørdag den 6. august.

Glassalens unikke rum er en vigtig faktor for koncertstemningen. Næste uanset hvor man sidder i salen, har man følelsen af at komme helt tæt på scenen, og man har ikke rigtig fornemmelsen af, at der sidder over 900 andre publikummer i rummet.

 

Programmet for denne sommer byder på store danske og udenlandske navne, og som samtidig er eneste mulighed for at opleve i Storkøbenhavn. På programmet for stand up – er det agenturet F.B.I. der har sammensat programmet – og de vil gerne være med til at genoplive Glassalen som komikkens lysthule.

 

”I valget af artister, har det været vigtig for mig både at tilgodese det ældre publikum, men samtidig også prøve salen og den velkendte koncertramme af med artister som Kelis og Outlandish. Glassalen er ikke ment som en konkurrent til de øvrige københavnske spillesteder, men mere som et supplement og et musikalsk eksperimentarium. I forhold til andre storbyer, er København fattig på rytmiske spillesteder. Jeg tror det handler om at udvikle koncertkonceptet og give publikum lidt mere og eksperimentere med at kombinere koncertstemningen med rum, lys, mad, hygge, etc. Og det kan Glassalen og Tivoli om noget,” siger Tivolis musikproducer Rune Erbs Ledet.

Sommerens program for Glassalen Live byder på 11 koncerter og seks stand up shows med de største herhjemme.

Program for Glassalen Live 2011

4. august Stand Up (Rune Søltoft, Tobias Dybvad og Omar Marzouk)

6. august Søs Fenger

11. august Stand Up (Jesper Juhl, Dan Andersen og Thomas Hartmann)

12. august Susanne Sundfør (N)

13. august Sing Sing Sing

18. august Stand Up (Thomas Warberg, Geo, Mikael Wulff)

19. august Anne Linnet

25. august Stand Up (Elias Ehlers, Carsten Eskelund, Christian Fuhlendorff)

26. august Kasper Winding

27. august Lis Sørensen

1. september Stand Up (Martin Høgsted, Jacob Wilson, Simon Talbot)

2. september Outlandish

4. september Moonjam

8. september Stand Up (Michael Schøt, Brian Mørk, Lasse Rimmer)

9. september Kelis (UK)

11. september Maceo Parker (US)

Billetter kan købes på Billetlugen.dk. Der kan også købes ”Koncert & Menu” til alle koncerter og shows. Se mere på tivoli.dk eller Billetlugen.dk

Alle med et Tivoli Årskort kan købe billetter med 10 % rabat.

Fotos kan downloades på: tivoli.dk/foto

De bedste hilsener
Simon Verheij

Tivoli Kommunikation

Tlf.: 33 75 02 13 / E-mail: sv@tivoli.dk

Billeder

Pressefoto af Søs Fenger
Pressefoto af Søs Fenger
Download
Pressefoto af Big Fat Snake
Pressefoto af Big Fat Snake
Download
Foto af Glassalen
Foto af Glassalen
Download
Pressefoto Maceo Parker
Pressefoto Maceo Parker
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye