RÅ KVINDE-POWER BAG SUSHI-SUCCES!
RÅ FISK SKABER RÅ MEDARBEJDERE
Det kræver sin kvinde at blive og være leder i 2011, men hos sushikæden LETZ SUSHI er der 7 af slagsen. De dækker alle funktionerne i en moderne virksomhed, fra daglig ledelse, markedsføring, strategi og regnskab. I en tung industri som restaurationsbranchen er dette et sjældent syn, og faktisk er LETZ SUSHI den eneste sushikæde i Europa som er 100% styret af kvinder. Indehaver og direktør i LETZ SUSHI Louise Ertman Baunsgaard mener, at kvinder i ledelsen giver bonus:
“Som leder skal man være effektiv og omkostningsbevidst, men det er også supervigtigt at man har empati, og kan holde mange bolde i luften. Og her har disse kvinder vist sig, at være de bedste kandiater for os”.
INGEN HØNSEGÅRD
Der er naturligvis også udfordringer ved, kun at være kvinder. Derfor afholdes de ugentlige møder med stopur, så diskussionerne ikke fortsætter, mens alle bliver hørt. Der tages samtidig forbehold for syge børn, og der lægges vægt på fleksibilitet. Det resulterer i et anderledes arbejdsmiljø, hvor der arbejdes efter medarbejdernes egne behov, og hvor mange møder foregår på caféer og i restauranterne.
”Det er supervigtigt, at man har balance. Jeg skemalægger hele min dag, så der eksempelvis er 7 timer hvor jeg arbejder, og så er der 3 timer, hvor jeg er 100 procent mor. Det er noget, som jeg også vægter blandt mine ansatte. Alle skal have balance i deres arbejds/privatliv for de arbejder meget og på skæve tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at de har fri, når de har fri”, siger Louise Ertman Baunsgaard.
BAGGRUND
Vil du høre mere om LETZ SUSHI, kontakt da indehaver Louise Ertman Baunsgaard på tlf. 2390 5516, eller send en mail til info@letzsushi.dk. Se også mere om virksomheden på www.LETZSUSHI.dk. Louise Ertman Baunsgaard er medlem af Allbright Gruppen, som er et globalt kvinde netværk med mottoet: “Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden”.
LETZ SUSHI er et fusions køkken, som blander alverdens smagsoplevelser. Hos LETZ SUSHI fås maki med kylling, oksekød og vegetarfyld, side om side med den klassiske California Roll. Tanken bag LETZ SUSHI har altid været, at skabe et sundt, nemt og overkommeligt alternativ til de eksisterende take-aways i København. Her er sushi for alle, og det er ikke kun noget man spiser om lørdagen!
Billeder

Vedhæftede filer
Information om ONE cph A/S
Følg pressemeddelelser fra ONE cph A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.