NYSTARTET BUREAU LEVERER OVERSKUD FØRSTE ÅR
Reklamebureauet ONE copenhagen, der startede op i Kødbyen i november 2009 er lykkes med den svære opgave at skabe overskud på første driftsår i et svært marked. Den tidligere marketingdirektør for PC og Kanalforretningen i HP, Morten Hassing-Kjær, der er adm. direktør i ONE cph fortæller her om, hvad han mener, de gør rigtigt.
DET BEDSTE FRA FLERE LEJRE
Morten Hassing-Kjær, er manden bag opstarten af ONE cph. Han mener, bureauets succes er en kombination af synergier i ONE koncernen, og at ONE cph har satset på et hold af erfarne medarbejdere, der samarbejder med et stort netværk af freelancere – og at selskabet formår at balancere fordelingen til gavn for kunderne. Han siger: - “Overordnet set er vi lykkedes med at tage de bedste ting fra flere lejre. Som en del af en svensk koncern og en netværkstilgang til opgaverne, kan vi udnytte fordelagtige sammensætninger af interne og eksterne ressourcer, og stille et hold som matcher enhver opgave. Det er væsentligt nemmere at skrue op og ned, når lønomkostningerne for en stor dels vedkommende følger opgaverne. For at kunne bevare det setup, har vi en strategi om maksimalt at være 20 faste medarbejdere.“
FOKUS PÅ EKSISTERENDE KUNDEFORHOLD I 2011
I 2011 handler det for ONE cph primært om at skabe endnu mere værdi for de eksisterende kunder og bevare overblikket ovenpå et travlt 2010. - ”Det er gået meget stærkt siden vi startede, og for at sikre, at vi kan blive ved med at skabe værdi for kunderne, vil vi i 2011 primært fokusere på vores eksisterende kunder. Vi kommer til at rekruttere flere medarbejdere, der også skal være med til at sikre leverancerne”
siger Morten Hassing-Kjær.
ONE KONCERNEN OGSÅ I PLUS
ONE media, der ejer ONE cph, kom ligeledes ud af 2010 med et plus. Omsætningen blev på 213,2 MSEK med et resultat af den primære drift på 6,8 MSEK. Om koncernresultatet fortæller Morten Hassing-Kjær: - Vi har i ONE media haft et stærkt 2010 med fokus på lønsomhed, og hele koncernen står stærkere og er mere velpositioneret end tidligere til at øge indtjeningen i 2011, hvor vækst er kommet på agendaen. Det finansielle fokus er fortsat resultatet frem for omsætning, hvor vi efter første kvartal arbejder for at nå en stigning i omsætning på 10-20% for hele året, slutter han.
OM ONE CPH
ONE cph er et fuldt ejet datterselskab i ONE media koncernen, der er børsnoteret på aktietorget.se og som beskæftiger mere end 700 medarbejdere. ONE er repræsenteret på kontorer i Barcelona, København, Malmø og Stockholm. Indenfor koncernen findes bl.a. et af Nordeuropas største callcentre og et af nordens bedste Direct Marketing teams.
Mere om ONE cph: www.onecph.com
Mere om ONE media: www.onemedia.se
KONTAKT
Morten Hassing-Kjær
Adm. direktør
morten.kjaer@onecph.com
+45 53 73 23 10
Vedhæftede filer
Information om ONE cph A/S
Følg pressemeddelelser fra ONE cph A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.