Tivoli A/S

Kæmpe kælkebakke rykker ind i Tivoli

Del
Når Tivoli tager hul på ”Jul i Tivoli”, bliver det med en ny stor 45 meter lang kælkebakke med masser af is og sne på, så gæsterne kan kælke fra 12. november og helt frem til nytårsaften uanset vejr og vind. Børn og andre barnlige sjæle kan dermed tage hul på sæsonens første kælketur, når de oppustelige slæderinge suser ned ad bakken, der har en hældning på 20 grader. Kælkebakken er en del af Havens nye vintertema, der også byder på en sneklædt Hovedindgang, is-skulpturer og nye vinterscenografier med krystalglinsende guirlander med sne og sølvkugler.

Kære Redaktion

Vi har netop sat ny besøgsrekord for Halloween-dagene med næsten 300.000 gæster i år. Nu går vi i gang med at gøre klar til Jul i Tivoli med bl.a. en helt ny 45 meter lang kælkebakkeSiden 1994, hvor Tivoli for første gang slog dørene op for en julepyntet have, er der hvert år sket noget nyt. I år er nyheden således et vintertema med bl.a. den 45 meter lange kælkebakke, en arbejdende is-skulptør og så vil lyset og dekorationerne sætte særligt fokus på vinterens skønhed, herunder snehvide grantræer badet i vinterligt lys.

Kælkebakken bliver 3 meter bred og får et fald på 20 grader, så håret vil flagre, når børnene suser af sted i de nye slæderinge. Under turen er der sammenlagt et fald på ca. 3 meter. De sidste par meter af banen består af bremsetæpper, så man ikke ender i Tivoli Søen. Underlaget på Kælkebakken består af et tyndt lag is, der konstant holdes koldt, så der uanset vejrforhold er garanti for friske kælketure på bakken. Man kan dog ikke medbringe egne kælke og bobslæder. Kælkebakken er på gæstevisit i Tivoli og bliver placeret ved Harmonipavillonen til og med den 30. december, hvorefter den pilles ned.

Den arbejdende is-skulptør vil i hele perioden arbejde på figurer, der tager afsæt i vinteren og julen. Gæsterne kan komme helt tæt på og følge skulptørens arbejde med isklumperne, der langsomt folder sig ud som svaner, nisser, Luciabrude og rensdyr m.m.

Tivolis adm. direktør Lars Liebst siger:
"Tivoli skal forny sig år for år for at bevare tiltrækningskraften, og årets nyhed appellerer til en bred målgruppe af børn og barnlige sjæle. Vi ved, at november og december rent vejrmæssigt kan være en blandet fornøjelse, men vi synes ikke, at det skal forhindre, at der bliver taget hul på en af vinterens sjoveste familieaktiviteter, nemlig kælkning i vinterstemning. Og så håber vi, at jule-Tivoli som sædvanlig kan trække hundredtusindvis af gæster i de 7 åbningsuger".

Syn for sagen
Hvis I ønsker at få en prøvekælketur eller se banen blive færdiggjort i ugerne op til Jul i Tivoli kan det arrangeres ved at kontakte presseansvarlig Torben Plank 22 23 74 40

  Fotos til redaktionelt brug: http://www.tivoli.dk/foto

Med venlige julehilsner

Tivoli

Torben Plank - Presseansvarlig
tpl@tivoli.dk / 22 23 74 40

Billeder

Modelfoto af kælkebakke der rykker ind i Tivoli
Modelfoto af kælkebakke der rykker ind i Tivoli
Download

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye