Massefyringer i staten skal betale for rengørings- og håndværkerfradrag
Pressemeddelse udsendt af fagforeningen HK/Stat
Det nye fradrag skal blandt andet finansieres ved at masseafskedige administrative medarbejdere i staten og ved at skære ned på Forebyggelsesfonden. HK/Stats beregninger viser, at planen kan medføre afskedigelser i tusindvis – selvom formålet er at skabe vækst i beskæftigelsen.
»Jeg forstår ikke, at VKO og Kristendemokraterne tilsyneladende ønsker at finansiere en BoligJobplan med massefyringer i staten. Det giver slet ikke mening at lave en jobplan med indbyggede afskedigelser. Det er ikke rimeligt at ofre et massivt antal statslige medarbejdere på en forsøgsordning. Jeg håber virkelig, at de politiske partier vil besinde sig og genoverveje finansieringen inden den endelige vedtagelse af planen i Folketinget.Og jeg håber, at der sikres rimelig tid til Folketingets behandling af sagen,« siger Thora Petersen, formand for HK’erne i staten.
BoligJobplanen skal køre som et forsøg i perioden 1. juni 2011 til og med 2013. Ordningen skal give fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, og ordningen skal ifølge regeringen være med til at skabe ordinære jobs og forhindre sort arbejde.
Af bilagene til aftalen fremgår det, at centraladministrationen skal spare hele fem procent, svarende til 900 mio. kr. i 2013 på administration for at finansiere aftalen. Besparelserne på administration skal starte allerede i 2012 med toenhalv procent, voksende til fem procent i 2013. Det er en uhørt stor besparelse i en tid, hvor staten allerede er udsat for store nedskæringer, senest som følge af Genopretningsplanen, vurderer Thora Petersen fra HK/Stat.
De voldsomme besparelser skal findes på løn og drift via effektiviseringer og prioriteringer. Men derudover er planen meget uklar. Hvis besparelserne skal hentes på lønnen alene, bliver det en meget voldsom omgang, viser HK/Stats beregninger:
Ifølge Finansministeriets forhandlingsdatabase tjener statens medarbejdere i gennemsnit 477.000 kroner i løn (alt inklusive for alle grupper inkl. ledere, topchefer mv.). Hvis besparelserne udelukkende skal hentes på lønnen, vil BoligJobplanen koste 1.050 stillinger i 2012 stigende til 2.100 stillinger i 2013.
»Genopretningsplanen betød, at staten allerede har været igennem én skrap finanslov med massive sparekrav og et større antal afskedigelser. De nye besparelser vil efter alt at dømme medføre massefyringer. Hvis fyringer koncentreres på de lavere lønnede medarbejdere i staten, vil konsekvenserne naturligvis blive voldsommere. Da besparelserne allerede skal indhentes i 2012, får institutionerne ikke mulighed for en løbende tilpasning med fokus på omtanke og menneskelighed,« siger HK/Stats formand.
Hun frygter, at de første fyringer kommer allerede i efteråret, hvis institutionerne skal nå at tilpasse sig til de voldsomme sparekrav i 2012.
HK/Stats formand gør samtidig opmærksom på, at finansieringen af fradrag for rengøring og håndværkerhjælp vil forringe mulighederne for at forebygge nedslidning af de ansatte i staten.
Forklaringen er, at 300 millioner kroner af den samlede udgift til BoligJobplanen skal hentes fra Forebyggelses¬fonden. Det undrer Thora Petersen:
»Forebyggelsesfonden har til formål at forebygge og forhindre nedslidning. I en krisetid med nedskæringer, hvor medarbejderne løber hurtigere og hurtigere, bliver nedslidning et stadigt større problem. Derfor er det meget uheldigt at VKO og KD vil tage penge fra dette område - og samtidigt beder de offentlige ansatte om at løbe endnu hurtigere via flere nedskæringer«.
Forebyggelsesfonden er en del af velfærdsaftalen fra juni 2006, som Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre står bag.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov11.6.2025 15:07:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
HK: Regeringen må ikke ofre danskernes tillid for at nå AI-mål10.6.2025 16:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt med ambitiøse mål for kunstig intelligens i det offentlige. Men borgerne skal være i centrum – og have mulighed for at komme i kontakt med et menneske, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum