Sikkerhedsstyrelsen

Komfurer er skyld i 500 brande årligt

23.5.2011 14:42:28 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse

Del
Sikkerhedsstyrelsen lancerer informationskampagnen “Brug kogepladerne med omtanke”

Komfurer er skyld i 500 brande årligt

Sikkerhedsstyrelsen lancerer informationskampagnen “Brug kogepladerne med omtanke”

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der hvert år opstår omkring 500 brande i komfurer i Danmark. Brandene medfører store materielle tab, og i værste fald koster de menneskeliv. Faktisk så skete der i 2010 fem dødsfald som følge af komfurbrande.

Der er naturligvis flere årsager til brandene. Men mere end 60 procent af komfurbrandene i Danmark skyldes uforsigtighed. Derfor har Sikkerhedsstyrelsen nu søsat en kampagne med en række gode råd til sikker adfærd ved el-komfuret.

De fem gode komfurråd :

1. Gå aldrig fra en tændt kogeplade.

2. Lad være med at bruge komfuret til aviser, blade og ting.

3. Hvis du har problemer med at huske, så overvej at få installeret en komfurvagt.

4. Alkohol og komfurer er en dårlig cocktail. Hvis du er beruset, så lad være med at bruge komfuret.

5. Hav røgalarmer i boligen – og tjek at de virker.

Erfaringer fra Norge viser, at det overvejende er ældre eller meget berusede personer, der er involverede i en komfurbrand. På de danske skadestuer forklarer patienter, der har været involveret i en komfurbrand, at de er blevet forbrændt eller forgiftet af røg fra et brændende komfur af følgende tre årsager: Den første er, at komfuret har været anvendt uden, at det var under opsyn.

Den anden grund er, at aviser eller andet brændbart materiale har været placeret på eller for nær ved et tændt komfur. Til slut er olie eller lignende blevet overophedet uden, at nogen har bemærket det, før overophedningen udviklede sig til åben ild.

Komfurvagter er en mulighed

Sikkerhedsstyrelsens indsats består dels af en landsdækkende kampagne med radiospots, der primært henvender sig de yngre, der efter en våd bytur glemmer at slukke for komfuret og dels til landets ældrevisitatorer. Her lanceres de fem gode komfurråd også, men udover at være mere opmærksom ved madlavning er der også mulighed for at bruge en komfurvagt.

- I hjem hvor ældre beboere på grund af demens eller andre handicap har svært ved at huske, kan der med fordel opsættes en komfurvagt. Komfurvagten sørger for at afbryde komfuret i tilfælde af overophedning, og kan eventuelt installeres sådan, at plejepersonalet alarmeres, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har lavet et lille undersite med de gode råd. Tjek hjemmesiden www.sik.dk

I er meget velkomne til at kontakte kommunikationskonsulent Mette Cramon på telefon 33732065

Vedhæftede filer

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye