Tivoli A/S

Verdensnavne gæster Jazzfestival i Tivoli

Del
Det er lykkedes Tivoli at få eksklusive koncerter med flere af de helt store stjerner til Jazzfestival i Tivoli. I Koncertsalen kan gæsterne opleve Sing The Truth med Angelique Kidjo, Dianne Reeves og Lizz Wright. Niels Lan Doky Trio i musikalsk samarbejde med Gino Vannelli og David Sanborn gæster også Koncertsalen. Glassalen lægger scene til to spændende koncerter med henholdsvis Kira sings Billie Holiday og Cæcilie Nordby. Derudover byder festivalen også på koncerter på Plænen, børnejazz samt den nye kvartet Tivoli Stompers. Alt dette kan opleves til Jazzfestival i Tivoli fra den 1. – 9. juli.

Executive Producer i Tivoli, Rune Erbs Ledet, siger om årets program:
”Som med alle de øvrige musikalske tiltag vi har søsat i Tivoli i år, vil vi også ryste jazzgenren og give plads til en bred vifte af stilarter og ikoner under jazzugen. Tivoli er for alle, og det er jazzen også, og det er netop det, der er kernen i Jazzfestival i Tivoli.”

Stjerner gæster Koncertsalen
Sing The Truth er en verdenskendt jazztrio bestående af sangerinderne Angelique Kidjo, Dianne Reeves og Lizz Wright. Til Copenhagen Jazz Festival optræder de eksklusivt i Koncertsalen til Jazzfestival i Tivoli, hvor de hylder nogle af de største kvindelige musikalske kunstnere gennem tiderne. Udover Sing The Truth kan gæsterne opleve Niels Lan Doky Trio med gæsteartisterne Gino Vannelli og David Sanborn i Koncertsalen. Samme aften giver Chris Minh Doky koncert på Plænen, hvilket gør det muligt at opleve brødrene samme aften i Tivoli.

Tivolis Big Band spiller for børnene
I år vender Tivoli tilbage med børnejazz for Havens yngste besøgende. Det er Tivolis Big Band, der skal sætte fut i de mindstes fødder med koncerter af en halv times varighed på Harmonipavillonen. Børnejazzen kan opleves tre dage i løbet af festivalen. Et helt nyt tiltag er Tivoli Stompers, der er et firemands orkester bestående af medlemmer fra Tivolis Big Band. De søger tilbage og spiller den tidlige jazz. Kvartetten spiller rundt om i Haven for at skabe en god stemning to gange i festivalugen.

Billede, program og info om de enkelte kunstnere er vedhæftet.

Med venlig hilsen
Tivoli

Billeder

Sing The Truth på scenen
Sing The Truth på scenen
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye