Ny frist for tilmelding: Du kan stadig nå at komme i Innovationspraktik

Har du ikke nået at tilmelde dig Innovationspraktikken, er der stadig håb. For at imødekomme efterspørgslen har COI valgt at udvide fristen.
Ny deadline for tilmelding er fredag den 8. juni 2018.
Læs mere og tilmeld dig COI's Innovationspraktik her.
"Tilmeldingerne tikker ind, og som altid har rigtig mange spændende praktikanter og værter fra hele landet allerede tilmeldt sig. Men vi ved også, at mange har haft travlt på grund af den mulige storkonflikt på det offentlige område. Derfor giver vi nu en ekstra chance til dem, der endnu ikke har nået det, så alle får en mulighed for at blive en del af Innovationspraktikken," siger innovationskonsulent Maja Brita Hauan.
Et nyt og værdifuldt blik
COI's Innovationspraktik er et gratis tilbud til medarbejdere og ledere på alle offentlige arbejdspladser om at tage i praktik hos hinanden og blive klogere på, hvordan andre arbejder.
Praktikken forløber altid i uge 37, og man bestemmer selv, om man vil være vært for praktikanter fra andre offentlige arbejdspladser, eller om man selv vil rejse ud. COI sørger for at finde det rette match.
Hverken du eller din arbejdsplads behøver at arbejde specifikt med innovation for at deltage. Det, som er helt almindeligt på din arbejdsplads, er nemlig ofte nyt og nyttigt for andre. Erfaringerne viser, at både værter og praktikanter får et nyt og værdifuldt blik på egen opgaveløsning, og at praktikken efterfølgende giver konkret nytte på arbejdspladsen.
Se en tegnevideo om Innovationspraktikken her.
Varige relationer og inspiration
Blandt de spændende værter, der allerede har tilmeldt sig årets Innovationspraktik, er Aalborg Kommune, Odense Universitetshospital, Koncern HR i Region Midtjylland og Niels Brock Innovationsgymnasium. Faxe, Kolding og Gentofte kommuner er også med på listen.
Sidste år deltog værter og praktikanter fra hele landet også i Innovationspraktikken. Det var blandt andet Vejle Kommune, Dragør Kommune, Albertslund Kommune, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Institut for Blinde og Svagsynede, Det kongelige Bibliotek, Food Maker projektet, Aarhus kommune, Hedensted kommune, Center for Innovation, Århus, Ishøj kommune og DSB Digital Labs.
Innovationskonsulent Maja Brita Hauan opfordrer alle, der er interesserede, til at tilmelde sig:
"Vi kan se, at langt de fleste får noget ud af at deltage i praktikken – tre ud af fire fortæller, at de har haft konkret nytte af at deltage, og ni ud af ti anbefaler andre at være med. Praktikken skaber både varige relationer og inspiration til at løse sine arbejdsopgaver på en ny måde. Så det er bare om at komme i gang," siger hun.
Kontakt
Innovationskonsulent Maja Brita Hauan, Center for offentlig Innovation, tlf. 61 81 31 06
Journalist Paul Sauer, Center for Offentlig Innovation, tlf. 61 81 31 03
Om COI's Innovationspraktik
- Hvert år i uge 37 afholder Center for Offentlig Innovation Innovationspraktikken. Innovationspraktikken er skabt for at gøre det lettere for offentlige arbejdspladser, medarbejdere og ledere at lære af hinanden – på tværs af den offentlige sektor.
- Innovationspraktikken er et gratis tilbud. Man vælger frit, om man vil være vært for 1-3 praktikanter, eller om man selv vil rejse ud. Ledere og medarbejdere fra både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser kan deltage.
- Erfaringerne viser, at både værter og praktikanter får et nyt og værdifuldt blik på egen opgaveløsning, og at praktikken giver konkret nytte på arbejdspladsen.
- Innovationspraktikken gennemføres i år fra den 10.-14. september 2018. Tilmeldingen lukker den 8. juni.
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerPresseansvarlig
Tlf:61813103ps@coi.dkMaja Brita HauanInnovationskonsulent
Tlf:61813106mbh@coi.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI er etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked: Regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne. Læs mere på www.coi.dk.
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum