SK Aarhus

Rikke Poulsen forlænger med SK Aarhus

Del
Den stærke keeper Rikke Poulsen har netop forlænget sin aftale med SK Aarhus i endnu to år

Det er tre år siden Rikke Poulsen kom til klubben dengang som reserve for Karin Mortensen, men siden har hun været et sikkert førstevalg i målet. Desværre er denne sæson blevet ødelagt af en diskusprolaps i ryggen.

"Jeg er klar til at træne med igen efter min operation, og genoptræningen er gået langt over forventning. Men jeg er først klar igen til kamp, når næste sæson starter op," siger Rikke Poulsen.

Drømmen om landsholdet lever i bedste velgående hos den 24-årige målkvinde, der inden sin skade var tæt på holdet, og det er der også god grund til, vurderer næstformand i SK Aarhus Michael Kirkemann. "Vi er utrolig glade for at have forlænget med Rikke. Hun er uden tvivl den næste førstemålmand på landsholdet, når hun kommer tilbage på 100 %. Men det er ikke kun på banen, at Rikke er en gevinst for klubben, også uden for banen er hun et naturligt samlingspunkt," siger Michael Kirkemann.

Rikke Poulsen selv begrunder sin forlængelse med den optimisme, hun synes blomstrer i klubben. "Jeg har det rigtig godt socialt i klubben, og på det sportslige plan er jeg ikke i tvivl om, at vi har potentiale til at nå slutspillet næste år. En stor del af truppen har spillet sammen i to år nu, og med Claus Mogensen som ny cheftræner, er jeg sikker på, at det bliver et SK Aarhus hold fyldt med humør og vinderinstinkt, som tilskuerne kan glæde sig til at se efter sommerferien," siger Rikke Poulsen.

"Det er meget glædeligt at Rikke har forlænget. Hun er en keeper, som passer perfekt til holdet, hvor hun udover at stå godt på mål er en god angrebsstarter, hvilket er en nødvendighed for at vi kan praktisere den hurtige spillestil," udtaler Claus Mogensen, kommende cheftræner i SK Aarhus.

Yderligere info. Kontakt:

Rikke Poulsen, telefon: 2925 3716

Claus Mogensen, kommende cheftræner i SK Aarhus Telefon: 40 80 58 18

Michael Kirkemann. Næstformand SK Aarhus. Telefon: 40 74 79 82

Billeder

Rikke Poulsen fra SK Aarhus har forlænget sin aftale med to år.
Rikke Poulsen fra SK Aarhus har forlænget sin aftale med to år.
Download

Information om SK Aarhus

SK Aarhus
SK Aarhus
Agerbæksvej
8240 Risskov

http://www.skaarhus.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye