
Per Pedersen til SK Aarhus
Den tidligere fodboldlandsholdsspiller Per Pedersen og tidligere bestyrelsesmedlem i AGF Peer Vestergaard er det nye makkerpar i SK Aarhus, som i fremtiden skal sørge for at servicere nuværende sponsorer og udvide netværket med nye. Målet er at skabe Aarhus´ stærkeste erhvervsnetværk.
"Med dette nye tiltag i salgsafdelingen, får vi nu mulighed for en optimal sponsorpleje af vores nuværende sponsorer samt få udvidet vores kreds med nye sponsorer. Per Pedersen kommer udover sponsorpleje og salg til at stå for SK Aarhus' erhvervsnetværk, hvilket vi forventer os rigtigt meget af," fortæller Michael Kirkemann, næstformand i SK Aarhus.
Peer Vestergaard er et kendt ansigt i den aarhusianske sportsverden efter flere år som bestyrelsesmedlem i AGF. "Efter mere end 30 år som vognmand i Aarhus og det samme antal år i AGF kender jeg mange mennesker i byen, som jeg kan drage nytte af i min nye funktion i SK Aarhus," forklarer Peer Vestergaard.
Per Pedersen har stor erfaring med etablering af sponsornetværk, og har siden han stoppede sin karriere som fodboldspiller arbejdet med professionelle netværk og sponsorpleje i blandt andet OB, AGF og Horsens Håndboldklub.
"Jeg har været væk fra sportens verden det seneste år, men savnede det rigtig meget. Derfor er jeg glad for, at muligheden for at samarbejde med SK Aarhus opstod. Det er sagt ofte, at Aarhus har et kæmpe potentiale i forhold til det, vi går og laver, og det har byen også, men det kræver hårdt arbejde at tilfredsstille sponsorer i sportsverdenen i dag, så derfor går vi straks i gang med at videreudvikle erhvervsnetværket omkring klubben, som i dag tæller ca. 80 firmaer," fortæller Per Pedersen.
Han får ansvaret for at opbygge erhvervsnetværket samtidig med, at han sammen med Peer Vestergaard skal i gang med at gentegne sponsoraftaler og skaffe nye sponsorer til klubben. Sideløbende med det skal de strikke et program sammen omkring afviklingen af kampe og arrangementer for sponsorerne.
"Når man som jeg har været både sponsor og klubmand gennem rigtig mange år, så ved jeg godt, hvad man forlanger af sit sponsorat. Så det vil vi forsøge at efterleve, så sponsorerne føler, at de får værdi for deres penge både socialt og forretningsmæssigt," påpeger Peer Vestergaard.
About SK Aarhus
Subscribe to releases from SK Aarhus
Subscribe to all the latest releases from SK Aarhus by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from SK Aarhus
International topspiller til SK Aarhus30.5.2011 09:51:58 CEST | Press release
SK Aarhus fortsætter oprustningen forud for den kommende sæson. I dag kan Aarhusklubben præsentere hollænderen Pearl van der Wissel, som kommer fra den tyske mesterklub Thüringer HC
Rikke Poulsen forlænger med SK Aarhus5.4.2011 10:05:14 CEST | Pressemeddelelse
Den stærke keeper Rikke Poulsen har netop forlænget sin aftale med SK Aarhus i endnu to år