
Nethandel bliver nemmere og mere sikkert
Nu slipper nethandlere for at sidde og bakse med dankortet, når de skal købe varer over Internettet. En af Danmarks største netbutikker har indført fakturabetaling for alle kunder. Det betyder, at man først betaler for varerne, når de er kommet frem til kunden. ”Vi har indført fakturabetaling for vores kunder. Vi oplever mange telefonopkald til kundeservice, hvor særligt den lidt ældre generation er usikre på betalingen eller har problemer med at udfylde betalingsoplysningerne korrekt. For at afhjælpe det problem, har vi nu gjort det muligt at klikke af i feltet ’Faktura ønskes’, og det giver kunden 10 dage til at betale varen, vel at mærke efter de har modtaget den,” forklarer Thomas Dybdahl, adm. Direktør i hjem.dk
Til at tale med
Hos hjem.dk har man forsøgt, at fjerne de sidste hindringer, der gør folk urolige for at handle over nettet. For eksempel problemet med at komme i kontakt med netbutikkerne, som de fleste mennesker har oplevet. ”Det er jo mildest talt meget irriterende, at man for eksempel ikke kan tale med en medarbejder personligt, men i stedet skal sende en mail, som man så ikke ved, hvornår man får svar på. Derfor har vi ansat faguddannet personale til at servicere kunderne via telefonen. Oven i købet er man velkommen til at dukke op her på kontoret i Århus, hvis man skal have hjælp til noget,” uddyber Thomas Dybdahl.
Yderligere informationer kontakt:
Thomas Dybdahl, adm. Dir. hjem.dk. Telefon: 20 22 65 25
Jesper Granzow Andersen, innovationsmanager, hjem.dk. Telefon: 61 12 30 00
Information om hjem.dk
Følg pressemeddelelser fra hjem.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.