Fri BikeShop

Salget af elcykler fortsætter frem – sådan får du mest ud af den

Del
Salget af elcykler er mangedoblet på fem år, og de er ikke længere kun populære hos pensionister. I dag er de et reelt alternativ til bil nummer to. Her er ekspertens råd til nuværende og kommende elcyklister.
I dag udgør elcykler 12 procent af det samlede cykelsalg mod tre procent for fem år siden. Foto: PR.
I dag udgør elcykler 12 procent af det samlede cykelsalg mod tre procent for fem år siden. Foto: PR.

Elcykler fylder mere og mere i bybilledet, og landets største forhandler, Fri BikeShop, melder om rekordsalg. I dag udgør elcykler 12 procent af det samlede cykelsalg mod tre procent for fem år siden. Men hvad skal du være opmærksom på, når du køber elcykel, og hvordan passer du bedst muligt på den? Det har Jakob Nielsen fra Fri BikeShop en række gode råd til.

Det drejer sig først og fremmest om at afdække ens behov og se på, hvordan du bruger cyklen i det daglige. Hvis du for eksempel skal bruge cyklen som en pendant til bil nummer to, er det vigtigt, at du køber en cykel i god kvalitet med en tilhørende serviceaftale, så du får glæde af cyklen i hele dens levetid, fortæller Jakob Nielsen, der til daglig er indehaver af en specialbutik i Aarhus med stort fokus på elcykler.

Vælg mellem to motorer

I forhold til selve elmotoren er der i dag to udgaver, som du kan vælge: forhjulsmotoren og centermotoren. Forhjulsmotoren er den oprindelige løsning, som fortsat er populær blandt mange, hvor motoren sidder i forhjulet og dermed trækker cyklen frem. Centermotoren er en nyere løsning, hvor motoren er placeret centralt, som giver en bedre vægtfordeling og typisk har en kraftigere motor, som giver større rækkevidde.

Centermotoren giver cyklen en større rækkevidde, fordi den eksempelvis lader cyklisten bruge egne kræfter, når det er muligt – motorens elektronik måler, hvordan og hvor hårdt du træder. Forhjulsmotorerne kører altid med samme støtte til cyklisten, og der skal trædes mindre for at holde den samme hastighed. Derfor er forhjulsmotorerne især velegnede til cyklister, hvor rækkevidden betyder mindre, siger Jakob Nielsen. Han pointerer, at batterier til cykler med centermotorer har rækkevidder på op til 80 kilometer på en opladning

Sådan vedligeholder du cyklen

Når først cyklen er købt, er der også gode råd at følge, hvis du gerne vil have et langt og lykkeligt liv med elcyklen. Uanset hvilken type elcykel, man vælger, er vedligeholdelse et nøgleord. Jakob Nielsen understreger vigtigheden af, at man overholder de foreskrevne serviceeftersyn, da elsystem og motor kræver ekstra omsorg for at fungere optimalt og forlænge elcyklens levetid. Han peger på tre punkter, der er vigtige i hverdagen, som man selv kan gøre:

Pump cyklen med det rette dæktryk, da det hjælper batteriet til at holde længere, fordi belastningen bliver mindre. Det er en normal fejl at køre med for lavt dæktryk, selvom man lige har pumpet dækkene. Det gode råd er at få fat i en dæktryksmåler, fordi du så er sikker på korrekt tryk. Derudover er det vigtigt at vedligeholde elcyklen ligesom en traditionel cykel ved at smøre og vaske den samt efterspænde forskellige dele. Endeligt er det også godt hele tiden at lade batteriet, når cyklen holder stille. Du ødelægger det ikke. Tværtimod har battericellerne rigtig godt af ladning hele tiden, pointerer cykelfagmanden.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

I dag udgør elcykler 12 procent af det samlede cykelsalg mod tre procent for fem år siden. Foto: PR.
I dag udgør elcykler 12 procent af det samlede cykelsalg mod tre procent for fem år siden. Foto: PR.
Download
– Hvis du skal bruge cyklen som en pendant til bil nummer to, er det jo i sagens natur vigtigt, at du ikke køber elcyklen for billigt, siger Jacob Nielsen fra Fri BikeShop. Foto: PR.
– Hvis du skal bruge cyklen som en pendant til bil nummer to, er det jo i sagens natur vigtigt, at du ikke køber elcyklen for billigt, siger Jacob Nielsen fra Fri BikeShop. Foto: PR.
Download
Elcykler er fyldt med intelligent teknologi, der giver nutidens cyklister en meget bedre cykeloplevelse, hvor komfort er i højsædet. Foto: PR.
Elcykler er fyldt med intelligent teknologi, der giver nutidens cyklister en meget bedre cykeloplevelse, hvor komfort er i højsædet. Foto: PR.
Download
Uanset hvilken type elcykel, man vælger, er vedligeholdelse et nøgleord. Det er afgørende, at man overholder de foreskrevne serviceeftersyn, da elsystem og motor kræver ekstra omsorg for at fungere optimalt og forlænge elcyklens levetid. Foto: PR.

Links

Information om Fri BikeShop

Fri BikeShop
Fri BikeShop
Samsøvej 32
8382 Hinnerup

86986688

Fri BikeShop består af 88 cykelbutikker fordelt over hele landet. Kæden forhandler børne-, hverdags-, el- og motionscykler i alle prisklasser samt et bredt udvalg af tilbehør og cykeltøj. I samtlige butikker udføres alle typer reparationer, servicetjek og klargøring af cykler.

Følg pressemeddelelser fra Fri BikeShop

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fri BikeShop

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye