Indvielse: Vadefugle får hjælp af overskudsvand fra motorvej

Fremover vil vadefugle, der yngler på Kalvebod Fælled i København, få gavn af overskudsvandet fra Øresundsmotorvejen.
Den ni km lange motorvej mellem Amager og Sverige er anlagt så lavt i terrænet, at det er nødvendigt hele tiden at dræne arealet langs med vejen ved hjælp af pumper. Det rene drænvand er hidtil blevet hældt direkte ud i Københavns Havn, men takket være et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Sund & Bælt bliver drænvandet sammen med det øvrige overskudvand fra landanlæggene fremadrettet ledt fra motorvejsanlægget over til de store strandenge på fælleden.
Kalvebod Fælled er et af Sjællands vigtigste vådområder og er kendt for sin mangfoldighed af især ande- og vadefugle. Fuglenes nyklækkede unger er afhængige af tilgængelige mudderflader og pytter, hvor de kan finde føde. Her falder overskudsvandet på et tørt sted.
- Som ejer af store trafikale anlæg hen over Amager er vi optaget af at indgå i samarbejder, der er med til at sikre en god balance til naturen omkring os. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til at skabe mere naturlige vandforhold på strandengene til gavn for vadefuglene, siger teknisk chef Kim Agersø Nielsen fra Sund og Bælt.
Hjælp i tørre forår
I forbindelse med projektet er der blevet gravet grøfter for at lede vandet fra Trekantsøen i motorvejsudfletningen til området Koklapperne, så strandengene kan blive til et endnu bedre levested for vadefugle. Denne del af fælleden er omfattet af fredet og beskyttet natur, og derfor har både Fredningsnævnet og København og Tårnby Kommune skulle give dispensation til arbejdet.
Vandkvaliteten er desuden blevet undersøgt i den tekniske forundersøgelse, og den har vist, at vandet er egnet til at blive ledt ud i naturen.
- Vi har i flere år ledt efter en måde at få mere naturlige vandforhold på strandengene. Vadefuglene er afhængige af våde områder, og i de fleste år har det været et problem, at strandengene tørrer for hurtigt ud hen over foråret i fuglenes yngletid. Projektet vil være med til at sikre optimale betingelser for ynglende vadefugle, selv i de år, hvor der er ringe nedbør eller stor fordampning fra området i forårsmånederne, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.
Projektet indvies onsdag den 18. april kl. 8:00, hvor vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen og teknisk direktør i Sund og Bælt Lars Fuhr Pedersen vil tænde pumperne.
Projektet har modtaget støtte fra Landbrugsstyrelsen.
Mødested: Fasanskovvej, 2770 Kastrup, indkørsel via Otto Baches Alle, følg skiltning
Se mødested på kort.
Program
7:50: Ankomst og kaffe
8:00: Velkommen ved Skovrider Hans Henrik Christensen
Tale ved vicedirektør Signe Nepper Larsen Naturstyrelsen
Tale ved Teknisk direktør Lars Fuhr Pedersen Sund og Bælt
8:20: Officiel åbning af pumpe og tid til spørgsmål
8:40: Bus og guidet tur til Villahøj, hvor effekten af nye yngleområder for vadefugle kan opleves.
9:10: Tak for i dag
Kontakter
Spørgsmål til projektet kan rettes til skovfoged Sven Norup, 2373 0250 eller snj@nst.dk
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Unik naturalliance: Offentlige og private parter skal skabe Danmarks største sammenhængende naturareal i Nordvestjylland2.6.2025 13:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturen i Thy og Han Herred skal have de bedst mulige vilkår til gavn for dyr, planter, mennesker samt klimaet og miljøet. Derfor går Danmarks største naturfonde sammen med Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommuner samt Nationalpark Thy for at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde indenfor et område på 150.000 hektar.
Presseinvitation: Offentlige og private parter skal skabe stor og sammenhængende natur i Nordvestjylland i en unik naturalliance28.5.2025 11:21:53 CEST | Presseinvitation
Den 2. juni lanceres et stærkt og nyskabende samarbejde mellem fonde, kommuner, en nationalpark og staten, der i fællesskab vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde
Støtte til fornyelse af Opalsø-området på Bornholm16.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 8 millioner kroner vil det blive en bedre oplevelse at besøge en af Bornholms største turistattraktioner: Opalsøen.
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum