Ledige i jobtræning løser ikke Skats problemer med inddrivelse
Pressemeddelelse fra HK/Stat
Modellen med at bruge arbejdsløse til at hjælpe med inddrivelsen sker i et forsøg på at sikre en bedre inddrivelse af mange millioner, som statskassen årligt går glip af. Faktisk skyldte borgere og virksomheder ca. 67 milliarder kroner til det offentlige ved udgangen af 2009. Og ifølge Rigsrevisionen måtte inddrivelsesafdelingen i Skat i København afskrive gæld for næsten 800 millioner kr.
Manøvren skal ses i lyset af, at Skat igennem mange år har været udsat for voldsomme besparelser med store reduktioner i antallet af medarbejdere. Godt nok har Skat fået midlertidig arbejdsro i 2011. Men allerede i 2012 er der udsigt til, at de voldsomme nedskæringer fortsætter – med mindre et politisk flertal tænker mere langsigtet og stopper nedskæringsplanerne permanent.
Nu viser sagen om inddrivelse desværre, at der tilsyneladende ikke er tilstrækkelige ressourcer på området. Det ærgrer og bekymrer HK/Stat’s formand, Thora Petersen:
»De massive problemer omkring inddrivelsen er velkendte - på trods af, at medarbejderne i Skat knokler hårdt. Statskassen går desværre glip af rigtigt mange millioner på den konto. Det er helt uholdbart i en tid, hvor velfærden er hårdt trængt. Den aktuelle sag viser med al ønskelig tydelighed, at de politisk bestemte nedskæringer i Skat har været for voldsomme - arbejdsopgaverne matcher slet ikke ressourcerne,« siger Thora Petersen.
Thora Petersen mener, at der er behov for at tænke mere langsigtet for at rette op på problemerne med inddrivelsen:
»Nu forsøger Skat så at lave midlertidige løsninger for at rette op på problemerne ved hjælp af de arbejdsløse . Efter min mening er der i stedet behov for langsigtede løsninger, hvor myndigheden Skat sikres de tilstrækkelige ressourcer og medarbejdere og arbejdsro – i stedet for midlertidige lappeløsninger.«
HK/Stat’s formand påpeger endvidere, at personer i jobtræning ikke bør fortrænge ordinært ansatte. Et jobtræningsforløb skal sigte mod fastansættelse. Det krav skal ses i lyset af, at de ledige arbejder på dagpenge og ikke optjener yderligere dagpengeret, selvom de er i jobtræning.
HK/Stat opfordrer til, at der fra politisk hold skabes en varig og konstruktiv løsning på Skats mange udfordringer når flerårsaftalen skal genvurderes i 2011. Den faglige organisation har i en lang periode presset på for styrket inddrivelsesområdet, så Skat kan inddrive de mange milliarder, der skyldes til samfundet.
I 2010 udarbejdede Skat da også en handlingsplan, der havde til formål at styrke inddrivelsen. Skatteminister Troels Lund Poulsens (V) gav i den forbindelse tilsagn om at sætte ekstra mandskab i Skat til at inddrive de enorme beløb, som danskerne skylder i skat, afgifter og bøder.
Det ekstra mandskab var et skridt i den rigtige retning, men næppe til at sikre en ordentlig skatteinddrivelse fremover. HK/Stat anbefaler, at Skat bliver permanent styrket, at Skat generelt får arbejdsro og at de planlagte besparelser på området bliver taget af bordet.
Se også Thora Petersens tidligere kommentar til Skats fremtid her: http://www.hk.dk/stat/nyheder/nyhedsarkiv/juli_2010/skat_har_brug_for_arbejdsro
……
Forbundssektorformand Thora Petersen, HK/Stat, kan kontaktes på mobil 2271 0355
Venlig hilsen
HK/Stat
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum