Københavns Energi A/S

Unikt løbskoncept for hele familien

Share
Max 100 Løbet er et vaskeægte familievenligt løb. Her bestemmer du selv starttidspunkt og distancen for turen på en lækker og flad rute rundt i Amager Fælled i Ørestad. Og som deltager i Max 100 Løbet løber du ikke kun for motionens skyld, men også for at lære om den knappe ressource af drikkevand fra dansk grundvand – som vi alle skal blive bedre til at spare på.

Max 100 Løbet finder sted mandag den 6. juni 2011 i Ørestad fra kl. 17.00

Max 100 Løbet er et unikt motions- og familieløb. Løbet er nemlig bygget op omkring et fleksibelt løbskoncept med flydende start, der gør det muligt for den travle motionsglade familie at deltage, fordi de ikke behøver at stresse for at komme ud af døren for at være fremme inden startskuddet går på et fastlagt tidspunkt. Max 100 Løbets flydende start betyder kort sagt, at du selv kan bestemme, hvornår du vil starte.

Løb så langt du vil
Max 100 Løbet tilbyder også meget fleksible rutedistancer på 2,5 km, og 5, 10 og 20 km. Det betyder, at hele familien kan deltage aktivt i Max 100 Løbet. Far og lille Anton løber sammen med mor i 2,5 km, hvorefter mor har lyst til at løbe lidt længere og tager 5 km mere. Imens hygger far og Anton sig i målområdet med vandsparetips og aktiviteter for både børn og voksne. Max 100 Løbet er nemlig en del af kampagnen ’Max 100 – spar mere vand’, som har til formål at få vandforbruget i de københavnske hjem ned til Max 100 liter om dagen pr. person.

Samtidigt med at børnene får en sjov og aktiv motionsoplevelse, har de også mulighed for at lære mere om vand og vandbesparelser. Aktiviteterne foregår i start- og målområdet, hvor Københavns Energis vandhelt Max 100, hans veninde Maxine og Vandskurken giver børnene en sjov og lærerig oplevelse af, hvorfor det er vigtigt at spare på vandet.

- Motionsløb er populært, men ingen løb er designet til at passe til hele familien. Med Max 100 Løbet har vi skabt et unikt løbskoncept, der passer til den travle familie. Motionsløb er ikke kun for mor og far eller for børnene alene ved særlige arrangementer for de mindste, siger vandsparerådgiver Charlotte Storm fra København Energi.

Gratis deltagelse for københavnske skoleelever
Et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Energi gør det muligt at tilbyde alle skolebørn i Københavns Kommune en gratis motionsoplevelse, der både er sjov og lærerig. Alle skolebørn i de københavnske kommuneskoler modtager i løbet af foråret invitationer og tilmeldingsinformation gennem kommunens skoletjeneste.

Alle deltagende skolebørn får en gratis specialdesignet og miljørigtig drikkedunk med hjem til minde om Max 100 Løbet.

Hvorfor løbe for vandet i København?
Hvert år flytter næsten 10.000 nye borgere til København. Det betyder, at vandforbruget er hårdt spændt for. Faktisk forholder det sig sådan, at københavnerne bruger for meget vand, og der bør sætte kraftigt ind for, at der spares på vandet. Samtidig er København ikke selvforsynende med vand – en tredjedel af vandet kommer fra kildepladser rundt om på Sjælland, hvoraf flere er truet af faldende grundvandsstand og nedsivning af pesticider fra omkringliggende marker.

Det problem sætter Københavns Energi igen i år fokus på med en større kampagne, som Max 100 Løbet er en del af.

- Vi københavnere bruger alt for meget vand. Vi står for længe under bruseren, har løbende toiletter og vander haverne mere end godt er. For at nedsætte det store vandforbrug skal vi alle gøre en indsats for at spare på vandet. Opmærksomhed er første skridt, og vi håber, at Max 100-Løbet igen i år vil få københavnerne til at se, at de både er en del af problemet og løsningen,” siger vandsparerådgiver Charlotte Storm fra Københavns Energi.

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt Vandsparerådgiver Charlotte Storm på telefon 27 95 41 33 eller mail chas@ke.dk .

Fakta

Fakta om Max 100 Løbet:

Max 100 Løbet finder sted mandag den 6. juni 2011 i Ørestad fra kl. 17.00, der er start på Amager Fælled, start- og målområdeområdet er placeret lige ved Metrostation DR Byen.

Det koster 145 kr. at deltage i Max 100 Løbet i Amager Fælled i Ørestad, og alle betalende deltagere i Max 100 Løbet får:

  • En Max 100 løbe T-shirt
  • En specialdesignet og miljørigtig drikkedunk
  • Professionel tidtagning med chip af Ultimate
  • Mulighed for at løbe fra 2,5 km til hvor langt du kan nå på 2 timer.

Skolebørn i Københavns Kommune kan deltage gratis. Børn under 12 år skal deltage sammen med en voksen. Max 100 Løbet blev afholdt første gang i 2010 i Ørestad. Læs mere om Max 100 Løbet og tilmeld dig løbet på www.ke-max100.dk

Fakta om Max 100 kampagnen:

Max 100 liter om dagen. Mere vand bør hver person i boligen ikke bruge. I 2008 lå det daglige vandforbrug på knap 114 liter pr. indbygger i Københavns Kommune. Målet er, at vandforbruget skal reduceres til 100 liter pr. døgn pr. indbygger i 2012 i den nye Green Cities-samarbejdsaftale, som Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 28. august 2008.

Derfor har Københavns Energi igangsat kampagnen ’Max 100 - Spar mere vand’ i marts 2010, og kampagnen fortsætter over en længere periode indtil 2013. Kampagnen har til formål at oplyse borgere i Københavns Kommune om mulighederne for at spare på vandet.
Max 100 Løbet er med til at markere, at vi kan nå målet med gode vaner og omtanke for miljøet. Læs mere på www.ke-max100.dk .

About Københavns Energi A/S

Københavns Energi A/S
Københavns Energi A/S
Jesper Brochmands gade
2200 København N

http://www.ke.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye