Ny intelligent teknologi skal forbedre vandmiljøet
10.4.2018 14:17:30 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Vand, Montem og InforMetics vil forbedre vandmiljøet i Danmark ved at løse problemet med kloakker, der løber over under kraftige regnskyl og forurener vandet. Det sker jævnligt i det meste af Danmark, og ingen ved præcist, hvor stort problemet er, fordi det er for svært at måle overalt.
- Vandselskaberne gør hvad de kan for at begrænse udslippet af spildevand ved eksempelvis skybrud. Men det er simpelthen for dyrt og for svært at overvåge hver eneste kloakoverløb i landet, siger Michael R. Rasmussen, der er professor på AAU.
Miljø- og Fødevareministeriet har investeret 4,2 mio. kr. i projektet, der skal udvikle smart og billig overvågning af spildevands-overløb til gavn for miljøet. AAU og Aarhus Vand er tidligere lykkedes med at bruge simple vandstandsmålere på en smartere måde til at måle på selv meget komplicerede overløb, og det skal nu udvides med nye effektive sensorer, dataindsamling og kunstig intelligens.
Potentiale for eksporteventyr og miljøgevinst
Det nye projekt på AAU skal udvikle trådløse og selv-konfigurerende overløbssensorer, som kan opsættes hurtigt og enkelt. Ved hjælp af Internet of Things og smart energistyring vil sensorerne måle i mere end to år på batteri. Til den tid forventes det at være billigere at udskifte overløbssensoren med den nyeste version og genbruge den gamle i produktionen af nye enheder.
Ved at anvende de smarte og billige overløbssensorer vil vandselskaber og myndigheder få et bedre overblik over de reelle overløbsmængder og derved sikre den største miljøeffekt for de fremtidige investeringer. Teknologien vil også kunne anvendes til at måle effektiviteten af de mange nye investeringer i klimatilpasningen af Danmark.
- Vandsektoren står globalt overfor meget store udfordringer med klimaforandringer og urbanisering. Jeg er sikker på, at dette projekt vil give branchen et ordentligt skub imod en ny digitaliseret tidsalder med bedre forståelse og dermed styring af spildevand i vores byer, siger Claus Møller Pedersen, Afdelingschef Plan og Projekt, Aarhus Vand.
Teknologien er fleksibel og kan både anvendes i højtudviklede vandsektorer som den danske og i mindre udviklede vandsektorer. Dermed er der stort potentiale for eksport og nye danske arbejdspladser.
For at sikre, at projektet bliver realiseret, udføres det i tæt samarbejde mellem hydrauliske specialister fra Aalborg Universitet, Aarhus Vand og virksomhederne MONTEM og InforMetics, som har specialviden inden for henholdsvis IoT-hardware og avanceret online dataprocessering vandsektoren.
Nøgleord
Kontakter
Michael. R. Rasmussen, Professor ved Institut for Byggeri og Anlæg, AAU, +45 42 72 10 07
Malte K. Skovby Ahm, hydrauliker, Plan og Projekt, Aarhus Vand A/S, +45 20 21 37 56
Peter S. Rasch, InforMetics ApS, +45 30 20 69 42
Christian Østergaard Laursen, MONTEM IVS, +45 27 24 59 09
Hiva Ahmadi, pressekontakt, AAU, tlf. 22 20 68 69
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
