Tivoli A/S

Tivoli åbner torsdag

Del
14. april tager Tivoli hul på årets sommersæson, der står i kulturen og oplevelsernes tegn med en helt ny påske-festival, et Fredagsrockprogram med fokus på rocken og de unge talenter, en ny koncertrække i Glassalen, ny søndagsunderholdning for børnefamilierne med Rasmus Klump, 61 klassiske koncerter i Koncertsalen, teaterkoncerten More Jacks, nye spisesteder og et grønnere Tivoli med græs på Plænen og foran Pantomimeteatret hele sæsonen. Det sker alt sammen i sommersæsonen fra den 14. april til og med 25. september.


Danmarks største påskefejring
I anledning af påsken sætter Tivoli i år særlig fokus på påsken og bruger dagene til at invitere gæsterne til Danmarks største påskeparade med bl.a. kyllinger, Pjerrot, Harlekin, Columbine, Rasmus Klump og Tivoli-Garden. Haven er iklædt historisk mange blomster i påskens farver. Blandt de mange tiltag finder man udover påskeparaden, nye påskescenografier og Tivolis Akvarium udstiller hajæg der sandsynligvis udklækkes i påskedagene. Det sker alt sammen fra den 14. april til og med den 25. april, hvor også en lille by foran Pantomimeteatret ser dagens lys, og Nordens største Gospel Festival bliver en del af den samlede oplevelse.

Fra Havens åbning vil krukker og fade være tilplantet med tusindvis af påskeliljer, pinseliljer, påskeklokker holdt i påskens farver, og Haven vil i april og maj måned være tilplantet med omkring 80.000 tulipaner, ca. 25.000 bundplanter samt Pinseliljer, Kejserkroner og Perlehyacinter.

Kom til pressemøde tirsdag den 12. april kl. 11:15
Hvis du gerne vil lave interview eller lave interview med bl.a. Lars Liebst. Det sker i morgen, hvor du også kan se de nye ting i Haven.  kan du tilmelde dig pressemødet hos presseansvarlig Torben Plank på tpl@tivoli.dk

"Titanic - The Exhibition" flytter ind i H.C. Andersens Slot
For første gang lægger udstillingen "Titanic - The Exhibition" om verdens mest berømte skibskatastrofe til i Danmark. Titanic-udstillingen byder på et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på den legendariske oceanliner, og besøgende vil f.eks. opleve genskabte suiter, breve fra de omkomne og uerstattelige originale effekter fra det forliste skib. Derudover tilføjes en helt ny sektion om de 14 danskere, som var ombord.  Titanic-udstillingen kan opleves på H. C. Andersen Slottet fra den 10. april, som også er 99-årsdagen for at det synkefri skib forlod kajen i Southampton for at møde sin tragiske skæbne.

Pop, rock og jazz på plakaten
Tivoli tilbyder i år et store udvalg af levende musik end nogensinde før med omfattende programmer i salene og på Havens åbne scener. Pretty Maids åbner Fredagsrock på Plænen i Tivoli med et brag af en 30-års jubilæumskoncert fredag den 22. april, og Fredagsrock-programmet byder herudover bl.a. på svenske Roxette og de danske talenter Fallulah, Vinnie Who og Luce Love. Alle Fredagsrock-koncerter er gratis for Havens gæster og i 2011 bliver der i alt afviklet 23 koncerter.

Tivoli Festival er navnet på Havens ambitiøse klassiske program, der løber fra maj til september. Blandt 2011-sæsonens klassiske hovednavne er tenoren Jonas Kaufmann, der optræder den 1. august, samt sopranen Renée Fleming, der lægger vejen forbi Koncertsalen i forbindelse med Tivolis fødselsdag den 15. august.

Scenen er sat med humor og musik i Glassalen
Sommersæsonen begynder med premiere på Ørkenens Sønner "Varm luft i Canal Grande", der har premiere på Tivolis åbningsdag den 14. april.  30. maj er der premiere på teaterkoncerten "More Jacks", der opfølgeren på den succesfulde forestilling 'Four Jacks' om Danmarks første og måske største boyband nogensinde.

Rasmus Klumps Verden er åben
Rasmus Klumps Verden med mere end 40 aktiviteter for børn har i år fået en række forbedringer, så bl.a. pårørende og børn kan søge skygge på de varme dage. Rasmus Klumps Verden er baseret på Rasmus Klumps verdensberømte historier, og i år vil Rasmus Klump få en ny ven i form af Skæg, som vil følges med Rasmus rundt i Haven hver weekend i hele sæsonen. Derudover vil der på søndage op til højsæsonen være underholdning for børn og barnlige sjæle anført af Rasmus Klump.

Klasseoplevelser
Efter succes med fysik, klima- og energidage, som i de seneste to år har trukket 25.000 skoleelever og gymnasiaster ind i Haven, fortsætter Tivoli i 2011 med at tilbyde Faglige Dage med afsæt i de naturvidenskabelige fag. Det er blevet muligt efter, at Tivoli igen i år har indgået en aftale med DONG Energy, som udover et økonomisk bidrag også bidrager med den nyeste viden, der tager afsæt i Havens forlystelser. Der lægges ud med Natur/teknikdage til maj for skolernes mellemtrin. De store klasser og gymnasier tager fat på hver deres opgaver til september, hvor overskriften bliver fysik - alt sammen ved hjælp af forsøg og interaktive opgaver.

Tivolis Pantomimeteater
Tivolis Pantomimeteater har i 2011 repremiere på sidste års succes Catching the Bolero samt en af de populære H.C. Andersen-forestillinger med scenografi af Dronning Margrethe II. Derudover er der forestillingerne med Pjerrot, Harlekin og Columbine.  

Ny NIMB Grill
I 2011 åbner Nimb Grill & Bar i det tidligere mejeri på NIMB. Her serveres kød og seafood fra grillen med de traditionelle, valgfri tilbehør og vin. Nimb Hotel er blevet udvidet med et ekstra værelse, så der nu er 14, og er i øvrigt på Condé Nast Travelers Gold List 2011 som det eneste hotel i Skandinavien. På Restaurant Herman, der har en stjerne i Guide Michelin, arbejder køkkenchefen Thomas Herman fortsat dedikeret med at udvikle sit unikke køkken, mens Nimb Brasseries nye nordiske køkken vækker opsigt blandt både gæster og anmeldere.  

Tivoli sæsoner 2011
 Antallet af åbningsdage for hele 2011 er i alt 223 dage fordelt på Sommersæsonen, Halloween samt Jul i Tivoli.

 14. april - 25. september 2011

Sommersæsonen

 14. - 23. oktober 2011  

Halloween i Tivoli

 11. november - 30. december 2011

Jul I Tivoli

 Kort om Tivoli
Siden Georg Carstensen i 1843 for første gang slog portene op for gæsterne til Tivoli i København har Haven udviklet sig til en topklasse forlystelseshave med Tivoli-Garde, 26 kørende forlystelser, legepladser, boder, restauranter, mærkedage og koncerter. Tivoli er med sine 167 år blandt verdens ældste forlystelseshaver og er med sine traditioner og løbende fornyelser et tilbagevendende udflugtsmål for mange. Haven besøges hvert år af ca. 4 millioner gæster og i 2010 åbnede Tivoli Hotel som er det første temahotel i København.

Antallet af åbningsdage for hele 2011 er i alt 223 dage fordelt på Sommersæsonen, Halloween samt Jul i Tivoli, der varer til og med den 30. december.

Med venlig hilsen

Torben Plank,
Presseansvarlig
Kommunikation & Underholdning
Tel: +45 33 75 04 40
Mob: +45 22 23 74 40
Email: tpl@tivoli.dk

Billeder

Kæmpe påsketema
Kæmpe påsketema
Download
Pjerrot og Tivoli Garden
Pjerrot og Tivoli Garden
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye