Tivoli A/S

Tivoli satser på undervisning

Del
Tivoli har i år to interessante tilbud til skoler og gymnasier, hvor der er rig mulighed for at krydre den daglige undervisning med nogle spændende og lærerige oplevelser.

Kære redaktion,

Hermed to pressemeddelelser til fri benyttelse.

Faglige Dage i Tivoli
Tivoli holder igen i år Faglige Dage for folkeskolens ældste elever samt gymnasieelever. Elever får en anderledes dag i de naturvidenskabelige fag. De skal blandt andet en tur i Rutschebanen med bind for øjnene og i Det gyldne Tårn iført et pulsur.

I kraft af Tivolis samarbejde med DONG Energy er prisen per elev kun 50 kr. inklusiv entré og turpas. De Faglige Dage afholdes af to omgange. Første gang for elever fra 4. – 6. klassetrin fra d. 9. – 19. maj. Og i anden omgang er det både for 7. - 10. klassetrin og gymnasieelever. Denne gang fra d. 5. – 23. september.

Læs vedhæftede pressemeddelelse for mere info.
Du kan også læse mere på www.tivoli.dk/fagligedage

Titanic - The Exhibition
Udstilling om verdens mest berømte skibskatastrofe er oplagt til en unik undervisningsdag for skoler og gymnasier. Udstillingen kan give klassen en anderledes dag med undervisning, oplevelser, drømme og fællesskab.  Udstillingen er den store fortælling om skibsforliset samt mødet med nogle af de menneskeskæbner, som var ombord.

Eleverne får et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på det forliste skib, og de vil opleve genskabte suiter, breve fra de omkomne og uerstattelige, originale effekter fra det forliste skib.                                                                             

Læs vedhæftede pressemeddelelse for mere info.
Du kan også se mere på www.tivoli.dk/composite-9511.htm

TIP: Skulle du have lyst til at lave en god historie, hvor du f.eks. følger nogle elever til Faglige Dage eller på Titanic-udstillingen, så kontakt os, så arrangerer vi det. Har du andre idéer eller spørgsmål, så er vi selvfølgelig også til rådighed.

Billeder

Billede af Titanic
Billede af Titanic
Download
Billede fra sidste års skoledage
Billede fra sidste års skoledage
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye