Hver anden dansker: Trafikken er farligere nu, end da jeg var barn
I 1970 blev mere end 1.200 danskere dræbt i trafikken. I 2017 var dette tal nede på 183. Og fra slutningen af 1980’erne er vi gået fra ca. 700 dræbte og 13.000 tilskadekomne årligt til under 200 dræbte og omkring 4.000 tilskadekomne. Helt grundlæggende er trafikken altså kun blevet mere og mere sikker gennem de seneste mange år.
”Effektive kampagner, lovindgreb, sikkerhedsforbedringer af vejene og ny teknologi i bilerne har været med til at gøre den danske trafik mere sikker, end den nogensinde har været før. Flere parter har gjort et ekstremt stort arbejde for, at vi er kommet så langt. Men det betyder ikke, at vi er i mål. For uopmærksomhed, høj fart og alkohol er stadig skyld i alt for mange ulykker og dødsfald,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Forestillingen om den farlige trafik stiger med alderen
Blot 19 % af de 18-29-årige mener, at trafikken er mindre sikker i dag, end da de selv var børn. Til sammenligning mener 73 % af danskerne over 60 år, at trafikken er farligere i dag. Faktisk stiger forestillingen om den farlige trafik i takt med alderen.
Aldersgrupper: Så mange mener, at trafikken er mindre sikker i dag
- 18-29: 19 %
- 30-39: 40 %
- 40-49: 55 %
- 50-59: 61 %
- +60: 73 %
”Det er interessant, at det især er de ældre danskere, der har indtryk af, at trafikken er blevet farligere. For ironisk nok var deres egen barndom præget af farligere trafik end det, vi ser i dag. Alle statistikker taler dog et helt klart sprog, og der er ingen antydninger af, at det var bedre i de gamle dage,” siger Henrik Sagild.
Lovpligtigt sikkerhedsudstyr kan gøre trafikken endnu mere sikker
Selv om antallet af omkomne og tilskadekomne stort set kun er faldet siden 1970’erne, så er der stadig mere, vi kan gøre, for at trafikken bliver mere sikker.
”Distraktioner fra mobiltelefoner, GPS og andet er en afgørende faktor i hver tredje trafikulykke. Så selv om vi ser færre dræbte og tilskadekomne, er det stadig muligt at gøre vejene endnu mere sikre. Derfor bør vi starte med at kigge på os selv og vores egen adfærd. Mere opmærksomhed på trafikken, lavere fart og ingen kørsel med for meget alkohol i blodet. Det er bare et par af de ting, vi selv kan gøre for at få færre ulykker,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i februar 2018 blandt 1841 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Er trafikken mere eller mindre sikker for børn i dag end da du selv var barn?
- Mere sikker i dag: 17 %
- Mindre sikker i dag: 52 %
- Det samme: 21 %
- Ved ikke: 10 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.800 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 27 mia. NOK i 2017, mens forvaltningskapitalen udgjorde 149 mia. NOK
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet15.4.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
Danskerne glemmer vigtig ting på ferien11.4.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken er lige rundt om hjørnet, og det betyder at rigtig mange danskere pakker bilen og kører udenlands på ferie. Hver fjerde dansker kender dog ikke til reglerne for det digitale kørekort i udlandet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flertal af danskerne glemmer vigtigt eltjek: Kan få alvorlige konsekvenser2.4.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er de færreste danskere, der husker at teste deres fejlstrømsafbryder, selvom det kan forhindre brand og livsfarlige stød. En ny undersøgelse fra YouGov, foretaget for Gjensidige og NRGi, viser, at over halvdelen af danskerne ikke ved, hvordan de tester deres HPFI-relæ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum