Vandforsyninger går sammen om at stoppe brug af sprøjtemidler

Del
”Mange mener, at det er ok at bruge sprøjtemidler eller klar-til-brug midler i haven, men det mener vi ikke. Vi finder rester af sprøjtemidlerne i vores grundvand og det betyder, at vi må lukke vandboringer.”

”Mange mener, at det er ok at bruge sprøjtemidler eller klar-til-brug midler i haven, men det mener vi ikke. Vi finder rester af sprøjtemidlerne i vores grundvand og det betyder, at vi må lukke vandboringer.” Sådan lyder det fra Anders Wolf Andresen, formand for Vestegnens Vandsamarbejde. Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Vestegnens Vandsamarbejde har inviteret vandforsyninger og kommunerne på Sjælland til at være med i kampagnen ”Det handler om vores drikkevand - hvad gør du i grunden?” Kampagnen sætter fokus på den risiko, haveejeres brug af sprøjtemidler udgør for grundvandet.

Rent drikkevand er ikke en selvfølge
”Enhver, der har rejst i udlandet, ved at rent drikkevand ikke er en selvfølge. Men i Danmark er vi altså privilegerede med rent vand i vores undergrund. Det skal vi værne om.”, siger Anders Wolf Andresen. Den nationale grundvandsovervågning fra 2010 viser, at der er fundet sprøjtemidler i cirka hver fjerde af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. I 4,3 % af tilfældene var mængden af sprøjtemidler over den tilladte grænseværdi. Vi ser desuden, at et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder sprøjtemidler, som haveejere benytter den dag i dag.

Anders Wolf Andresen fortæller: ”De sidste 10 år har vi i Danmark lukket mere end 1.000 drikkevandsboringer på grund af sprøjtemidler. I takt med at vi får mere viden om sprøjtemidler, vil flere drikkevandsboringer blive lukket. Det synes vi er uholdbart, og derfor opfordrer vi alle haveejere til at stoppe al brug af sprøjtemidler”:

Foreslår miljøsikre alternativer til sprøjtemidler
78 vandforsyninger og 13 kommuner på Sjælland har valgt at være med. Tilsammen når de ud til rigtigt mange haveejere med det vandglade budskab og de nøjes ikke med at råbe vagt i gevær. Via annoncer og tv-spots tilbyder de også konstruktive løsninger. ”Vi har udgivet en folder med gode miljørigtige alternativer til sprøjtemidler i haven. Rådene
poster vi også på vores Facebook side ”Drikkevand uden sprøjtegifte. De findes naturligvis også på hjemmesiden www.vandigrunden.dk ”, slutter Anders Wolf Andresen.

For yderligere informationer om kampagnen kontakt:
Anders Wolf Andresen, formand for Vestegnens Vandsamarbejde
Telefon: 51 92 57 28 og mail: awx@hvidovre.dk

For tekniske og faglige spørgsmål om drikkevand og pesticider kontakt:
Carsten Raad, næstformand for Vestegnens Vandsamarbejde
Telefon: 36 39 35 81 og mail: crp@hvidovre.dk

Baggrund for kampagnen ”Det handler om vores drikkevand - hvad gør du i grunden?
FN har udpeget den 22. marts til Vandets Dag. Kommuner og vandforsyninger i Vestegnens Vandsamarbejde I/S har lavet fælles markeringer af Vandets Dag siden 2005. Vi er vandforsyningerne i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.

I 2009 startede vi en kampagne, der satte fokus på haveejeres brug af sprøjtemidler. Vi lavede en opinionsundersøgelse, der blandt andet viste, at mere end 1/3 af de adspurgte bruger sprøjtemidler og brugeren er typisk ældre end 35 år, læser regionale aviser, ugeaviser, nyheder på internettet og ser lokal-tv som TV2 Lorry.

I 2010 gennemførte vi derfor en kampagne om risikoen for, at man forurener grundvandet ved at bruge sprøjtemidler. Vi benyttede os også af en event på genbrugsstationerne, fordi målgruppen ofte kommer der.

I 2011 sætter vi, sammen med kommuner og vandforsyninger på Sjælland, igen fokus på haveejeres brug af sprøjtemidler fordi, midlerne udgør en risiko for det rene drikkevand, vi henter op fra vores undergrund.

Formålet med kampagnen
Sprøjtemidler er den lette og hurtige vej til en pæn have, men de udgør også en risiko for miljøet, fordi sprøjtemidler kan sive ned og forurene grundvandet. Formålet med kampagnen er derfor at udstyre haveejerne på Sjælland med viden om, hvordan de kan holde haven pæn uden brug af sprøjtemidler.

Kalender samt medier og events

  • Kampagnen afvikles i uge 12 2011 og består af
  • Tv-spots i TV2 Lorry og TV2 Øst
  • Annoncer i lokalaviser, der dækker Sjælland
  • Bannere på genbrugsstationer/-pladser, plakater og uddeling af foldere med gode råd om alternativer til sprøjtemidler
  • Hjemmesiden www.vandigrunden.dk , der stiller spørgsmålet: ”Hvad gør du i grunden?”
  • Facebook siden: ”Drikkevand uden sprøjtegifte”.

Medierne, samt navnene på de, der er med i kampagnen, findes på hjemmesiden: www.vandigrunden.dk

Information om Sylvester Hvid & Co

Sylvester Hvid & Co
Sylvester Hvid & Co
Nordre Fasanvej
2000 Frederiksberg

38322222http://www.sylvester-hvid.com/

Følg pressemeddelelser fra Sylvester Hvid & Co

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sylvester Hvid & Co

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye