Tivoli A/S

Royal krudtkonge bag Fyrværkerifestival i Tivoli

Del
Musiktemaer fra filmene Superman, Peter Pan, Harry Potter og Armageddon udsættes for krudt, knald og lysbomber i 120 meters højde i anledning af årets Fyrværkerifestival i Tivoli. Det sker i dagene den 26. - 30. december 2010 fra kl. 18:00 (med undtagelse af den 29. december), hvorTivoli tæller ned til det nye år med et brag af en hyldest til komponister, der er gået over filmhistorien. Tivolis Fyrværker Gunnar B Knudsen har i år deltaget i fyrværkeri konkurrencer, hvor han vandt guldmedalje.

Fire dage mellem Jul og Nytår skyder Tivoli nok fyrværkeri af, til at gøre selv den mest ambitiøse nytårsfest misundelig. Hver aften bliver knap 80 - 130 kilo ren krudt skudt af fra taget på Koncertsalen. Det sker i form af bl.a. romerstjerner, kometer, sole og en særlig Tivoli farfallas der omdanner himlen til et inferno af lys og farver. De mange shows (26 - 28. december) kommer til at virke som visuel illustration af filmmusik. Ny teknologi gør det muligt at affyre fyrværkeriet, så der rammes præcis på beatet.

Anden Juledag går det løs
Den 26. december kl. 18:00, tages der hul på årets Fyrværkerifestival, som afvikles for femte gang. Blandt komponisterne finder man f.eks. Trevor Rabin, der er berømt for at komponere musikken til storfilmen Armageddon , og mon ikke også musikken fra filmen Schindlers List af John Williams bliver stemningsfuld? Det sidste fyrværkerishow den 30. december skydes af uden musik, og det bliver et klassisk tju-bang fyrværkeri med brag og krudt.  

Fyrværkerihåndværk
et
Det tager 3 uger at planlægge og forberede et fyrværkeri til Tivoli. Fyrværkeriet produceres i Spanien efter gamle håndværkstraditioner. Når fyrværkerne ankommer til Haven, tager det otte timer for fire mand at sætte fyrværkeriet op. Se eksempler på musikstyret fyrværkeri fra Gunnar B. Knudsen på
http://www.youtube.com/watch?v=kLJo-kpuyoQ

Vidste du?
Når årets Fyrværkerifestival afvikles bliver der ikke affyret en eneste raket! Men 4 fyrværkere bruger til gengæld hver aften musik, 19 kanonslag, 36 romerlys, 144 luftbomber, 560 bombetter, 2300 stjerner. Hvert show tager 6660 minutter at forberede!

Program Tivoli Fyrværkerifestival*

26. december kl. 18.00 - Med musik af bl.a. John Williams, Superman, Harry Potter, Jurassic Park, Summon the Heroes

27. december kl. 18.00 - Med musik af bl.a. Trevor Rabin, Armageddon,  National Treasure
28. december kl. 18.00 - Med musik af bl.a. John Powell (How to train your   dragon)
29. december                 Ikke noget fyrværkeri show pga. Mamma Mia! i Koncertsalen   
30. december kl. 18.00 - Klassisk tju-bang Nytårsfyrværkeri uden musik

* Fyrværkeriet affyres fra Koncertsalens tag.

Royal krudtkonge står bag Fyrværkerifestival i Tivoli
Fyrværkeren Gunnar B. Knudsen er 46 år og kommer fra Holstebro. Han har arbejdet professionelt med fyrværkeri siden 1995. Han står som oftest selv og trykker på knappen, når bomberne sendes mod himlen. Sikkerhed, miljø, oplevelse og kvalitet er de fire elementer, som han sætter højest. Han har gennem årene løst mange opgaver. Blandt de mange opgaver han har løftet kan nævnes festfyrværkeriet til HKH Prins Henrik af Danmarks 70 og 75 års fødselsdag på Fredensborg. I år er der også blevet tid til at deltage i fyrværkeri konkurrencer i udlandet, hvor han vandt bronze og guldmedalje i henholdsvis i Knokke Belgien og St. Brevin i Frankrig. Privat er Gunnar B. Knudsen gift med Susanne og far til børnene Trine og Kasper. Den sparsomme fritid går bl.a. med håndbold.

Og alt det andet...
Tivoli har i år for 17. gang i træk åbnet portene for Jul i Tivoli. Der er i år blevet lagt særligt vægt på et nyt vintertema, hvor gæsterne kan lege på Havens nye 45 meter lange kælkebakke og se isskulptører udskære motiver af isblokke. Nisserne er stadig i Haven og det samme gælder for de 52 juleboder. Årets sidste chance for at opleve Tivoli er den 30.12.10, men Haven åbner igen den 14. april 2011. 

Fakta og fyrværkeri i Tivoli

F yrværkeri har en lang tradition i Tivoli. Havens grundlægger, Georg Carstensen, arrangerede
forestillinger med "bengalske flammer" som trækplaster før Tivolis første sæson i 1843.

Dengang lå der en fyrværkerifabrik ved Stadsgraven lige bag Divan 2. Selve afbrændingen
af fyrværkeriet foregik på en estrade lige uden for Haven. Grunden til det arrangement var, at man ikke kunne transportere fyrværkeri over store afstande, men man kunne på den anden side heller ikke
skyde det af midt imellem folk; kemikalierne var ikke sikre nok.

Fyrværkerierne fandt sted på særlige festaftener, hvor der også var såkaldt brillant
illumination. Det indebar, at der blev tændt lys på bygninger og i træer og bede. Dette var
ingen enkel sag, for der var tale om glas fyldt med olie med en lille flydevæge i
monteret i forskellige holdere.

Hver eneste lampe skulle altså tændes manuelt. En aften med festbelysning sluttede med
fyrværkeri. Tivolis første, faste fyrværker var Gaëtano Amici, som Carstensen
havde inviteret  fra Italien. Det er ham, der har givet navn til Amicisvej på
Frederiksberg. 

Info: Du kan læse meget mere på www.tivoli.dk samt finde fotos til redaktionelt brug på http://www.tivoli.dk/foto

Med venlige julehilsner

Tivoli
Torben Plank - Presseansvarlig
tpl@tivoli.dk / 22 23 74 40

Billeder

Fyrværkeri ved Koncertsalen i Tivoli
Fyrværkeri ved Koncertsalen i Tivoli
Download
Betagende Festfyrværkeri
Betagende Festfyrværkeri
Download

Vedhæftede filer

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye