Dansk Metal

Metal-støtte til S-udspil om computerspil

Del
Der er både vækst og sund fornuft i at støtte den danske computerspilbranche, mener Socialdemokraterne, der vil bruge 47 millioner kroner om året på at gøre Danmark til det førende land inden for computerspil i Norden. Metal er begejstret for udspillet.

Socialdemokraterne foreslår nu en samlet politisk strategi, der skal være med til at gøre Danmark til det førende nordiske land indenfor udvikling af computerspil.

Michael Antonsen, der er souschef i Dansk Metals IT-sekretariat, er begejstret for udspillet:

- Computerspil er en integreret del af danskernes hverdag, og der bliver brugt mange millioner hvert år på at købe computerspil her i landet. Men langt de fleste spil er skabt af udenlandske virksomheder, og de danske spilproducenter er tilmed presset. Derfor er der brug for offentlig støtte, så branchen herhjemme kan udvikle sit kæmpe potentiale, siger Michael Antonsen.

På verdensplan omsættes der for over 190 mia. kr. årligt på computerspil, og ifølge Dansk Metal er der i Danmark et kæmpe potentiale for, at vi kan få en langt større bid af den kage:

- Vi har både den kvalificerede arbejdskraft, de kreative evner og forudsætningerne for at blive et kraftcenter på det her område, men markedet kan ikke løse det selv. Derfor er det glædeligt, at Socialdemokraterne så klart melder ud, at der her også skal føres erhvervspolitik og at partiet er villig til at afsætte penge til det, siger Michael Antonsen.

Socialdemokraternes udspil afsætter 47 mio. kroner årligt til formålet, hvoraf 14 mio. skal gå til spiludvikling og markedsføring, 16 mio. skal gå til risikovillig kapital og 8 mio. skal gå til spiluddannelse.

Dansk Metal påpeger, at netop krisen gør, at der er behov for risikovillig kapital til computerspilsbranchen:

- Adgangen til risikovillig kapital er praktisk talt forsvundet under krisen, og derfor bør der etableres væksthuse for spiludviklings-virksomheder, som kan få hjælp til forretningsplaner og rådgivning om støttemuligheder. Men hvis computerspil skal have succes, så er Danmark ikke et stort nok marked, og derfor er der også behov for støtte til eksportfremme, eksempelvis så små udviklere kan deltage i internationale computerspilsmesser, mener Michael Antonsen.

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye