HK Danmark

DF går efter de svageste

Del
Med forslag om at halvere dagpengeperioden viser Dansk Folkeparti, at de ikke længere nøjes med at svinge taktstokken - de har sat sig i førersædet med kurs mod et skævt Danmark, mener HK's formand, Kim Simonsen.

- Det er uansvarligt at ændre på dagpengereglerne, hvis man ikke samtidig sørger for nye arbejdspladser. Med den nuværende arbejdsløshed vil det få uoverstigelige konsekvenser for de ledige, hvis dagpengeperioden halveres.

Det siger Kim Simonsen, formand for HK, efter at Dansk Folkeparti har smidt dagpengereglerne ind som indsats i spillet om regeringens i forvejen skæve genopretningsplan. Dansk Folkeparti har foreslået at halvere dagpengeperioden fra fire til to år for at finde besparelser.

- Dansk Folkeparti viser sit sande ansigt og forøger skævheden i regeringens spareplan. De rige har fået deres skattelettelser, men nu er det slut med at bære byrden i fællesskab, og de arbejdsløse må stå først i betalingskøen sammen med DF's yndlingsofre: Udlændinge og indvandrere, siger Kim Simonsen.

- Man kan ikke sidde omkring bordet og blive enige om arbejdsmarkedsreformer uden at have arbejdsmarkedets parter med. Både dem med og uden arbejde har ret til at have deres advokater med ved bordet, siger han.

Kontakt Kim Simonsen, formand HK, telefon: 40 54 39 09

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye