Dansk Solarie Forening

Professor: Moderat solariebrug kan modvirke kræft.

Del
En af Nordens førende kræftforskere mener, at et kommunalt forbud mod solarier kan være uheldigt for folkesundheden. Forskeren mener, at helsefordelene ved lidt sol eller solarium er langt større end risikoen for hudkræft.

- Overdreven brug af solarier – på samme måde som overdreven solbadning - giver forbrændinger og er i værste fald kræftfremkaldende, slår professor Johan Moan fra Radiumhospitalet i Oslo fast.

Men den norske kræftekspert vil alligevel ikke fraråde al brug af solarierne, hvis man gør det med forsigtighed og sørger for ikke at blive forbrændt. En tredjedel af den laveste dose, man bliver lidt rød af, er tilstrækkeligt. Gør man det, er det nemlig sundt, i den forstand at det giver et meget vigtigt D-vitamintilskud.
I en nylig offentliggjort undersøgelse ’Sunbeds as Vitamin D sources’ viser professor Johan Moan og hans internationale hold af forskere, at det er muligt at bevare sit sommer-D-vitaminniveau ved forsigtig solariebrug en enkelt gang om ugen.
Et ugentligt besøg i solariet gennem hele vinterhalvåret kan have en lang række gode sundhedseffekter, siger Professor Johan Moan.

- Vi har regnet på det her, og vi har på baggrund af vore kræfttal fundet, at hvis man anbefalede folk i Norge at solbade sig mere end de gør i dag, så ville antallet af dødsfald på grund af hudkræft i værste fald øges fra 250 til 500 om året. Men samtidig ville antallet af dødsfald af indre kræftformer sandsynligvis blive reduceret med 2500. Så sundhedsfordelene ved at tage lidt solarium er betydeligt større end risikofaktorerne som følge deraf, siger Johan Moan.
 
D-vitamin får man hovedsageligt fra solen eller ved at spise fisk med højt fedtindhold. Det er dog kun muligt at opnå D-vitaminer fra solen i perioden fra april til september, når den står højest på himlen. Derfor er der blandt befolkningen i alle de nordiske lande et meget lavere D-vitaminniveau om vinteren end om sommeren.
 
- Det er helsemæssigt uheldigt, og mange forskere mener, at influenza-epidemierne om vinteren er en følge af det lave D-vitaminniveau. Der er samtidig en tendens blandt forskere til at anbefale større D-vitamindoser end tidligere. Det er for at hindre alvorlige sygdomme som hjertekarproblemer, diabetes, multipel sklerose og kræft, siger Johan Moan.  

Debat om solariernes fremtid
Mandag den 26. oktober afholder Halinspektørforeningen en temadag i Kolding Hallerne, hvor der sættes fokus på brugen af solarier i offentlige bygninger. Blandt de inviterede, der skal debattere solariernes fremtid, er blandt andre sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Solarie Forening.

Johan Moan deltager også i Kolding, og professoren udtaler på forhånd, at skræmmekampagnerne mod solen og solarierne er gået alt for vidt, og at det vil være en dårlig løsning at forbyde solarier i kommunale bygninger, hvilket man allerede har gjort i visse danske kommuner.

- Jeg går ind for, at man i stedet oplyser om hvilke faremomenter, der er ved overdreven solariebrug og samtidig fortæller om alle de gunstige virkninger, der er ved at eksponere sig for solarielys i små doser, siger Johan Moan, som citerer hvor egen salmedigter Grundtvig: ”Hvad solskin er for det sorte muld er sand oplysning for muldets frænde”.


Kontakt-information:
Johan Moan, Prof. Ph.D., group leader
Department of Radiation Biology, Institute for Cancer Research
The Norwegian Radium Hospital, Montebello, N-0310 Oslo, Norway
Tlf. +47 22 93 42 68, Fax +47 22 93 42 70:

Henrik Marx, Dansk Solarie Forening
Tlf.: (+45) 21 90 60 99
www.solmedomtanke.dk

Læs mere om temadagen i Kolding på:
http://www.halinspektorforeningen.dk/h-i/default.asp?page=7&kurID=164

Billeder

Moderate solariebrug kan modvirke kræft. Prof. Johan Moan mener skræmmekampagnen mod sollys er gået for langt.
Moderate solariebrug kan modvirke kræft. Prof. Johan Moan mener skræmmekampagnen mod sollys er gået for langt.
Download
Solbadning med måde er sundhedsfremmende siger Johan Moan.
Solbadning med måde er sundhedsfremmende siger Johan Moan.
Download

Vedhæftede filer

Information om Dansk Solarie Forening

Dansk Solarie Forening
Dansk Solarie Forening
Kogagervej
5500 Middelfart

http://dansksolarieforening.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Solarie Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Solarie Forening

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye