Hold Danmark Rent

Skovene flyder med skrald

Del
Det flyder med madpapir, pizzabakker, dåser og byggeaffald i de danske skove.

En ny undersøgelse fra organisationen Hold Danmark Rent viser, at 95% af skovejerne mener, at der er et problem med affald. Det sætter Hold Danmark Rent nu fokus på.

I skovens dybe stille ro… ligger bunker af mademballage, dåser og gamle cykler!

En ny kvalitativ undersøgelse foretaget af Hold Danmark Rent viser, at hele 95% af de adspurgte skovejere oplever problemer med affald i skovene. Over halvdelen mener oven i købet, at problemet er stigende.

Fastfood den største synder

Både hos Skovforeningen, som repræsenterer de private og kommunale skovejere, samt hos Skov- og Naturstyrelsen, som står for de statsejede skove, nikker man genkendende til rapportens resultater. Skovejerne har nemlig gennem de seneste årtier givet udtryk for stadigt stigende problemer med affald.

Det er især mademballage, i form af for eksempel pizza- og burgerbakker, samt efterladte dåser, som skovejerne kæmper med. Men også større aflæsninger af blandt andet plast, metal, have- og byggeaffald ses i stigende omfang.

Skyd skraldet i skoven

Der har aldrig tidligere været lavet undersøgelser af skovejernes problemer med affald, og der er derfor heller ikke tidligere gjort noget ved dette specifikke problem. Det vil Hold Danmark Rent nu gøre noget ved. Derfor opfordrer de alle til at tage kameraet under armen, gå en tur ud i den smukke efterårsskov og ”skyde skraldet”.

- I Hold Danmark Rent vil vi gerne sætte fokus på, hvor stort problemet med affald smidt i naturen er. Så hvis vi med denne fotokonkurrence kan få folk til at åbne øjnene for, hvor meget affald, der faktisk ligger rundt omkring. Dermed får vi dem måske til at tænke sig om en ekstra gang, inden de smider noget fra sig næste gang – så er vi nået et stort skridt på vejen, siger Anne Holm Hansen, som er direktør i Hold Danmark Rent.

Sender man billederne ind til Hold Danmark Rent, er der mulighed for at vinde blandt andet et hotelophold på Comwell. Læs mere om konkurrencen på www.holddanmarkrent.dk

Få skovsvin men meget affald

Mængden af skrald i de danske skove stiger. Skovejerne kan se problemet, størstedelen af danskerne synes, at der er et problem – men kun 2% indrømmer at have smidt affald fra sig på skovturen. Det er et af resultaterne i en ny undersøgelse foretaget af organisationen Hold Danmark Rent.

De få ødelægger det for de mange. Sådan ser det ud i en ny stor undersøgelse fra Hold Danmark Rent, hvor godt 1000 danskere er blevet spurgt om deres holdninger til affald smidt i skoven.

Kun 2% siger nemlig, at de godt kan finde på at smide skrald fra sig, når de er på skovtur, mens hele 98% betragter den slags opførsel som et problem.

62% af de adspurgte synes, at der ligger meget affald og flyder i de danske skove, mens stort set alle skovejere, nemlig 95%, er af samme opfattelse.

Forskellige opfattelser af skrald

Direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen, er glad for, at de fleste danskere virker til at være enige i, at naturen skal holdes fri for skrald:

- Det er dejligt, at de fleste går ind for at holde vores skove rene og pæne, men faktum er, at der er en stigende mængde i de danske skove. Derfor vil vi i Hold Danmark Rent meget gerne have dem, der smider affaldet, til at ændre adfærd – så resten kan nyde skovturen uden at være omgivet af affald.

Det lave tal for skovsvin kan muligvis hænge sammen med, at folk har forskellige opfattelser af, hvad skrald er. Mange mener for eksempel ikke, at cigaretskodder, ispinde og tyggegummi er skrald, derfor smider de det fra sig. Men faktisk tager det ca. fem år, før naturen har gjort det af med et skod eller et stykke tyggegummi, og helt op til ti år for en ispind.

Mange vil måske heller ikke indrømme, at de smider skrald. Tidligere undersøgelser foretaget af Hold Danmark Rent viser, at helt op mod hver tredje dansker kan finde på at smide affald i naturen.

Dyr og natur lider

De fleste danskere – hele 85% - synes, at det største problem med det herreløse affald er, at det er grimt at se på.

- Vi synes også, at det er rigtig ærgerligt at skulle se på skrald i en smuk skov, men oven i det ved mange heller ikke, at det tager flere hundrede år for naturen at nedbryde for eksempel plastik og tusindvis af år at nedbryde en flaske. Vi vil gerne have folk til at forstå, at det er deres eget ansvar at tage affald med sig. Inden skovejeren kommer forbi og fjerner skraldet, kan både naturen og dyrene nå at tage skade, siger Anne Holm Hansen

Skovens dyr synes, at mad- og slikpapir dufter dejligt, men de kan ikke tåle at få det ned i maven. Desuden er efterladte flasker en ren dødsfælde for blandt andet mus, som kravler ind i flasken, men ikke kan komme ud igen. Er flasken i stedet smadret, er det ikke sjovt at have poter i stedet for fødder med sko på.

Læs mere om rapportens resultater på www.holddanmarkrent.dk

Mere information:

www.holddanmarkrent.dk

Kontakt:

Gitte Valentin, kommunikationsmedarbejder, tlf. 42 60 50 27

For interviews: Anne Holm Hansen, direktør, tlf. 40 27 04 34

 

Vedhæftede filer

Information om Hold Danmark Rent

Hold Danmark Rent
Hold Danmark Rent
Frederiksværksgade 2A
3400 Hillerød

4260 5027http://holddanmarkrent.dk

Følg pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye