
TDC Group flytter support til ekstern partner
Omkring 800 medarbejdere i TDC's kundesupport får til efteråret ny arbejdsgiver. TDC har skrevet kontrakt med den internationale service-udbyder Sitel om fremover at drive bl.a. kundesupport for landets største teleselskab.
Aftalen med Sitel er led i en større oprustning, som over de kommende år skal føre til markant bedre kundeservice i TDC Group. De ca. 1.850 i koncernens egen kundeservicefunktion vil gennemgå et uddannelses- og opkvalificeringsprogram, som sammen med flere digitale selvbetjeningsmuligheder skal bidrage til at skabe 'Danmarks bedste kundeoplevelse'.
"Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået en aftale med Sitel om at varetage vores support. Det sikrer en fremragende supportfunktion, og samtidig frigiver det ressourcer, som gør det muligt for os over tid at levere væsentligt bedre kundeservice. Vores mål er at sætte en ny standard for industrien," siger koncerndirektør Jens Aaløse, TDC Group.
Aftalen betyder, at ca. 800 medarbejdere i København, Aarhus og Sønderborg 6. oktober overflyttes til at være ansat i Sitel. Det er hen mod hver tredje i TDC's kundeservice og primært ansatte i support, som yder praktisk hjælp til kunderne med f.eks. opsætning, fejlretning og spørgsmål om regninger. Alle medarbejdere fortsætter umiddelbart på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, ligesom de indtil videre vil skulle arbejde i de samme lokaler i TDC Group.
"Det er den hidtil mest omfattende outsourcing i koncernen, og det har været vigtigt for os at sikre medarbejderne størst mulige tryghed i processen. Det har vi opnået med aftalen med Sitel," siger Jens Aaløse.
Sitel er en af verdens største udbydere af kundeservice og -support. Selskabet har 56.000 ansatte i 23 lande og driver bl.a. supportfunktioner for en række internationale virksomheder inden for underholdning og onlinehandel. Fra en afdeling i London varetager selskabet support for flere virksomheder på det nordiske marked. Selskabet forpligter sig i aftalen med TDC Group bl.a. til at nedbringe ventetiden på telefonsupport markant i forhold til i dag.
"Vi har overtaget kundecentre og supportfunktioner for både mindre lokale og meget store internationale virksomheder. Vores fornemmeste opgave er at levere en service og support af høj kvalitet, der er med til at fastholde og øge kundebasen for vores kunder. Det er også vores opgave for TDC Group," siger Steffen Bagge, direktør for Sitel i Danmark.
Med aftalen med Sitel falder TDC Groups udgifter til kundesupport, og en del af besparelsen skal investeres i de tilbageværende medarbejdere i form af uddannelse, opkvalificering og karriereplaner mv.
"Sitel er en virksomhed, som er specialiseret i at drive kundesupport på højt niveau, og det kan i sig selv løfte kvaliteten. Når vi dertil lægger uddannelsesaktiviteterne, og at vi for nyligt har ansat yderligere 100 medarbejdere, bliver det samlede udbytte en klart bedre kundeoplevelse med f.eks. enklere og hurtigere adgang til at komme i kontakt med den rette medarbejder," siger Jens Aaløse.
Ændringerne i TDC Groups kundeservice er et resultat af et analysearbejde, der blev iværksat internt i koncernen i begyndelsen af året. Analysen skal afdække, hvor og hvordan koncernen kan overlade eksisterende driftsfunktioner til eksterne partnere i konsekvens af de ændrede markedsvilkår, hvor tele-, indhold- og underholdningsindustri i stigende grad smelter sammen.
Fakta om Sitel og aftalen med TDC Group
Ca. 800 medarbejdere i bl.a. supportfunktioner i København, Aarhus og Sønderborg er omfattet. I Sønderborg omfatter det medarbejdere i det TDC-ejede CCE (Contact Center Europe).
Aftalen træder i kraft 6. oktober, og medarbejderne fortsætter på uændrede løn- og ansættelsesvilkår og med samme arbejdsplads som hidtil.
Sitel vil gradvist og i forbindelse med fratrædelser flytte job fra København og Aarhus til hhv. Sønderborg og fra foråret 2015 også til London. Flytning af job til Sønderborg og London ventes gennemført med udgangen af 2015.
Sitel venter, at der ved udgangen af 2015 vil være ca. 150 TDC-supportere i afdelingen i London. Sitels afdeling i London varetager allerede i dag support for andre danske firmaer, og medarbejderne er typisk danskere bosiddende i England.
Sitel er amerikansk ejet og tæller i dag flere end 56.000 ansatte i 23 lande. Virksomheden har 110 kundeservice-centre over hele verden og tilbyder kundeservice og support på 40 forskellige sprog.
Sitel kom til Danmark i 2002 og har i dag ca. 100 ansatte i sin afdeling i København.
Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
Nøgleord
Information om TDC Group
TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.
TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.
Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.
Følg pressemeddelelser fra TDC Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Group
Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group8.12.2021 09:04:19 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group. Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark. Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt. De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday. Henrik Clausen, formand for be
TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse
TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo
TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse
TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke
Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af
TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 202210.6.2021 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer. TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil vær