Andelsboligforeninger bør få smiley-ordning
En andelsboligforening på Frederiksberg er tæt på konkurs. På grund af de såkaldte trappelån med renteswap skylder foreningen Thyra Danebod nu så mange penge væk, at de tilbageværende andelshavere ikke ser anden udgang end at erklære foreningen konkurs.
Det har medført advarsler fra flere eksperter. Flere andelsboligforeninger kan komme i samme situation som Thyra Danebod, og derfor er der brug for indgriben fra centralt hold.
- Mange potentielle købere har mere eller mindre blind tillid til, at en andelsbolig er en god forretning, men det er det altså ikke altid. Derfor bør man indføre en slags økonomisk smiley-ordning, så man hurtigt kan få overblik over en forenings økonomi, inden man køber en lejlighed, foreslår Martin Borgstrøm, der er direktør for Andelsportal.dk
.
Økonomi eller energi
Fra den 1. juli skal alle andelsboligforeninger have et gyldigt energimærke. Det fungerer som en karakter for, hvor energivenlig ejendommen er, og det er lovpligtigt for en andelsbolig at have et energimærke, hvis den skal sælges. Men når den ordning er vedtaget, så forstår Martin Borgstrøm fra Andelsportal.dk
slet ikke, hvorfor man ikke har noget tilsvarende for det økonomiske.
- Når man køber en andelsbolig får man tydeligt at vide, hvor energivenlig den er, men det kan til gengæld være hamrende svært at gennemskue økonomien i foreningen. Så hvis man kan lave en skala for energi, så burde man i den grad også lave en for økonomi, siger Martin Borgstrøm.
Flere søger advokat inden køb
Hos advokat- og administrationsvirksomheden Cubus, der blandt andet arbejder meget med andelsboligforeninger, synes de godt om ideen med en slags smiley-ordning.
- Det kan jeg godt se ideen i. Der er i hvert fald behov for noget, der synliggør de problemer, der kan gemme sig i en andelsboligforenings regnskab, hvor der for eksempel kan være trappelån eller andre lotterilån, der kan være farlige, siger Cubus-direktør Steen Skals, der mærker et stigende behov for nemmere indsigt i regnskaberne.
- Vi får flere og flere kunder, som står foran at skulle investere i en andelsbolig, men først lige vil have en advokat til at tjekke, hvilke låntyper, der er i foreningen, og hvordan økonomien ellers hænger sammen, siger Steen Skals.
De andelsboligforeninger, der typisk har trappelån med renteswap, er i mange tilfælde nyere foreninger, der er stiftet i tiden fra 2005 til 2007.
Billeder

Information om 3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, Andelsportal.dk og 3byggetilbud Match. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Listen er klar: Her er håndværkerne, der topper på kundetilfredshed11.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Endnu engang har 3byggetilbud.dk, landets største formidler af byggeopgaver, kåret årets Elitehåndværkere. Titlerne tildeles de dygtigste håndværkere i hver deres fagkategori. I år er de 13 vindere fundet blandt opgaveportalens 1.500 håndværkerfirmaer og baseret på de næsten 73.000 bygge- og renoveringsopgaver, der blev formidlet via platformen i 2024. Den helt store hæder som Elite-Håndværker 2025 går til Murerfirmaet MI ApS, der har markeret sig med mesterligt murerarbejde, målrettet service og maksimal kundetilfredshed.
Rekordår for 3byggetilbud.dk: Flere renoveringsopgaver end nogensinde6.1.2025 08:15:05 CET | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor 3byggetilbud.dk slog ”all time” rekord i antallet af modtagne byggeopgaver på et år. Allerede i november blev den tidligere rekord overgået, og året sluttede med en samlet vækst på 15 procent sammenlignet med 2023.
Nye asbestregler tørlægger Danmark for eternitplader25.7.2024 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der ønsker at renovere tage med eternitplader, skal væbne sig med tålmodighed. Nye regler for asbesthåndtering har støvsuget landet for eternitplader.
Stigende efterspørgsel på kloakmestre på Fyn som følge af klimaforandringer24.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning. Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk rapporterer, at efterspørgslen på kloakmestre er særlig stor på Fyn – og søger flere kloakmestre, der kan varetage de mange henvendelser, der tikker ind fra området.
Klimaforandringer medfører stigende efterspørgsel på kloakmestre28.6.2024 09:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning, der kan hjælpe med at holde vandet ude af de private boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum