Fynsk fagmesse kårer årets varebil, kranfører, opbygning og transportfirma

Årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2018, afholdes ved Fynske Motorvej i weekenden fra den 25. til 27. maj. Forberedelserne er i fuld gang, og alle stande på de over 50.000 kvadratmeter er for længst udsolgt.
– Vi har yderligere optimeret messearealet for bedst mulig udnyttelse. Det har givet plads til over 150 udstillere, forklarer arrangøren, Per Mikkelsen fra VBG GROUP.
Kåring af både årets varebil og opbygning
Årets Varebil er siden 1998 blevet kåret af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), der i dagene op til Vestfyn Trækker udvælger markedets bedste varebiler. En af dem bliver kåret som Årets Varebil i Danmark 2018, og vinderen offentliggøres på MKD’s stand den 25. maj klokken 15. Desuden afholder MCH konkurrencen Årets Opbygning, hvor de besøgende sammen med syv ekspertdommere finder årets bedste specialbyggede køretøj.
– Konkurrencen er blevet så stor en succes, at vi har valgt at afholde den hvert år. Vurderingskriterierne er blandt andet nyhedsværdi, potentiale, dokumentation, arbejdsmiljø, merværdi og miljøhensyn. 9. maj er deadline for tilmelding, og på Vestfyn Trækkers åbningsdag offentliggøres de tre nominerede. Herefter stemmer publikum den 26. maj, inden vinderen offentliggøres på scenen 16.30, fortæller projektleder Nikolaj Jørgensen fra MCH Messecenter Herning.
Årets Transportvirksomhed med fokus på sikkerhed
DTL Danske Vognmænd kårer Årets Transportvirksomhed 2018 sammen med SOS Dansk Autohjælp, Jyske Finans, MTDK, Codan, Circle K, VBG GROUP, Volvo og Bridgestone. De tre finalister offentliggøres fredag klokken 15 på DTL-standen, hvor man fra klokken 14 også kan møde alle seks semifinalister. Frem til lørdag klokken 18 kan man via SMS stemme på sin favorit, hvorefter vinderen kåres.
– I 2018 er temaet sikkerhed. Det dækker over trafiksikkerhed, over reduktion af skader, uheld og forsikringspræmier samt over godt arbejdsmiljø. Og så er sikkerhed også et vigtigt parameter for branding af virksomheden og dermed et aktiv i forhold til medarbejdere og kunder, siger Bettina Stannov, marketingansvarlig hos DTL Danske Vognmænd.
Er Tim stadig verdens bedste?
Da Vestfyn Trækker senest blev afholdt, vandt Tim S. Hansen indledende runde af jagten på verdens bedste kranfører. På blot 96 sekunder gennemløb han forhindringsbanen – forbi de opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde.
Efterfølgende slog vognmanden fra Karise alle internationale konkurrenter af banen, da han sidste år vandt verdensmesterskabet i Tyskland. Skal det endnu en gang lykkes en dansker at nå helt til tops? Også i år starter kampen på SAWOs messestand, hvor kvalifikationsrunden afholdes. Alle interesserede opfordres til at tilmelde sig.
(Redaktionen er velkommen til at videredistribuere vedhæftede fribillet til en værdi af 100 kroner til læserne.)
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger:
Per Mikkelsen
Salgsdirektør i VBG i Norden og Storbritannien.
(+45) 40 38 38 95
per.mikkelsen@vbggroup.com
Billeder





Links
Information om VBG A/S
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen kan man møde over 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og medier. Messearealet er på over 50.000 kvadratmeter. www.vestfyntraekker.dk
Følg pressemeddelelser fra VBG A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VBG A/S
Varm succes for transportmessen Vestfyn Trækker 201828.5.2018 15:50:00 CEST | Pressemeddelelse
10.000 gæster så på lastbiler på transportmessen Vestfyn Trækker i Ejby på Fyn. Kim Ancker Transport blev kåret til Årets Transportvirksomhed, og årets bedste kranfører er en genganger. Årets Opbygning kom fra Schmidt Tip.
Vestfyn Trækker: Lækre lastbiler og masser af jobs16.5.2018 17:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Årets største transportmesse bliver et udstillingsvindue for en branche, der mangler tusindvis af medarbejdere. Vestfyn Trækker skal være med til at fremvise en innovativ branche med gode muligheder for videreuddannelse.
DAF fremviser prisvindende lastbilnyhed på Vestfyn Trækker2.5.2018 10:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Alle de store lastbilmærker er repræsenteret på dette års Vestfyn Trækker, og det vil være muligt at stifte bekendtskab med de spritnye DAF-lastbiler, der netop er kåret som International Truck of The Year.
Vestfyn Trækker: Boomende opbyggerbranche viser kreationerne frem13.4.2018 14:28:50 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i byggeriet trækker opbyggerbranchen med sig, og flere aktører melder om rekordvækst og mangel på arbejdskraft. På transportmessen Vestfyn Trækker fremvises nyheder og unikke opbygninger.
Transport, byggeri og industri: Nye hjælpemidler sikrer større effektivitet1.7.2016 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bunker af nyskabende logistikprodukter blev for nylig præsenteret på fagmessen Vestfyn Trækker.