
Ny Ford C-MAX kåret til Årets Bil i Danmark 2011
Motorjournalisternes klub i Danmark har kåret den nye Ford C-MAX til Årets Bil i Danmark 2011.
Efter tre dages grundige tests af i alt 22 nye bilmodeller på og omkring FDM Jyllands-ringen ved Silkeborg, var det den nye Ford C-MAX, der, med i alt 146 point – 15 point foran nummer to, løb med titlen.
Motorjournalisterne har vægtet en bred vifte af egenskaber – hele vejen fra design, komfort, og sikkerhed over køreegenskaber, ydelse og brændstofforbrug til funktionalitet, køreglæde og pris.
Formand for Motorjournalisternes Klub Danmark, Søren W. Rasmussen udtaler: "Jeg er glad for at det var Ford C-Max, der kunne samle flest point fra juryen. Bilen bygger på nyeste krav til sikkerhed og komfort, og teknisk og designmæssigt peger C-Max fremad. Tillykke!"
Med den nye C-Max er det lykkedes Ford at lave en lille, praktisk MPV med appeal til dem, som samtidig også vægter virkelig gode køreegenskaber og en sportslig opsætning.
"I finalefeltet var Ford C-MAX min favorit, fordi den kombinerer det praktiske med det sportslige og tilmed til en overkommelig pris. Den ligger stabilt og forudsigeligt gennem kurver, reagerer prompte, har et fint gearskifte - og byder på god plads til børnene og hunden, men med C-MAX dynamiske køreegenskaber er der også plads til den køreglade forælder" udtaler Jon Arskog, jurymedlem fra Bilen - Auto Bild
"Ford C-MAX var min favorit i feltet, da den kombinerer fornuft og følelse. Den praktiske kabine og et rummeligt bagagerum er gode kort, men stikket tages hjem fra førerpladsen, hvor et præcist gearskifte, et lækkert rat og en kompetent undervogn er trumf. Det behøver ikke være kedeligt at være praktisk," siger jurymedlem Ebbe Sommerlund fra BilBasen.
Hele ni gange tildelte journalisterne de maksimale 10 point til C-MAXen, der både kommer i en fem-sæders version og i en lidt større version; Grand C-MAX med syv sæder og skydedøre.
C-Max bliver også den første Ford, der får glæde af Fords nye 1,6-liters benzinmotor med direkte indsprøjtning og henholdsvis 150 hk eller 182 hk. Den har 6-trins manuel gearkasse og findes i en ny EcoBoost-version, som rummer andre brændstofbesparende, tekniske tiltag. Fords automatgear med dobbeltkobling, PowerShift, vil kunne fås som ekstraudstyr til flere af dieselvarianterne.
Ford C-MAX kommer i to udstyrsversioner - Trend og Titanium. Motorprogrammet spænder vidt og der kan vælges mellem 9 forskellige varianter af diesel- og benzinmotorer.
Fords nye MPV, er i stil med Fords andre modeller, stemplet med den strikse og uafhængige TÜV-certificering for allergivenligt interiør.
C-MAX byder på en række nye funktioner og teknologier som for eksempel semi-automatisk parallel-parkering, ’Blind spot information system’, selealarmer på alle 7 sæder, elbetjent børnesikring i bagdørene og el-betjent bagklap. I lighed med andre Ford-modeller er der også mulighed for fuldt integreret telefoni og navigation fra egen smartphone.
Den trådløse Bluetooth-teknologi som er standard på alle modeller giver mulighed for håndfri kommunikation under kørsel. Som ekstraudstyr, kan systemet opgraderes til også at give adgang til et komplet og præcist GPS-system, der afvikles via bilens højttalere og på en skærm, centralt placeret i instrumentpanelet.
Den nye Ford C-MAX, lander hos alle landets Ford-forhandlere i slutningen af november måned og Grand C-MAX lanceres i januar 2011. Priserne starter ved kr. 269.500 for en C-MAX Trend 1,6 benzin motor med 105 hk.
Billeder



Information om Ford Motor Company A/S
Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.
Ford Mondeo viser sin styrke: for andet år i træk kåret til Årets Firmabil i Danmark5.11.2015 14:17:03 CET | Pressemeddelelse
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter.
Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t efter blot 4,7 sekunder16.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen Nyhed fra Frankfurt Motor Show: Ny Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen. Prisen for Focus RS starter ved 600.000 kroner og resulterer i, mere power for pengene end nogen anden bil i GTI-klassen!
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup14.9.2015 15:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkeren.
Topkarakter i sikkerhed til Fords populære familiebiler7.9.2015 13:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Fem funklende stjerner. Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.