Privathospitalet Hamlet

Hamlet går ikke på kompromis med kvaliteten

Del
DR1 – magasinet søndag d. 19.9.2010 skaber utryghed hos kvinder, som har fået foretaget mammografiscreening på Hamlet. Det er helt ubegrundet. Misforståelsen skyldes, at man i pressehistorien blander to typer brystundersøgelser (klinisk mammografi og mammografiscreening) sammen. Hamlet vil gerne pointere, at Hamlets deltagelse i udsendelsen ikke handlede om klinisk mammografi og de viste fejldiagnosticeringer, men kun om forebyggende screening for brystkræft - den såkaldte folkeundersøgelse. Alle billeder taget ved mammografiscreening på Hamlet blev vurderet af speciallæger på henholdsvis Rigshospitalet eller Herlev Hospital. Hvis kvaliteten af billederne ikke var god nok, blev patienten genindkaldt, og billederne taget om. Der er derfor ingen helbredsmæssig grund til bekymring.

Hamlet går ikke på kompromis med kvaliteten

DR1 – magasinet søndag d. 19.9.2010 skaber utryghed hos kvinder, som har fået foretaget mammografiscreening på Hamlet. Det er helt ubegrundet. Misforståelsen skyldes, at man i pressehistorien blander to typer brystundersøgelser sammen:

1. Klinisk mammografi , som anvendes, når der er mistanke om brystkræft eller følelig knude. Den består af en klinisk undersøgelse, mammografi, ultralydsskanning samt evt. vævsprøvetagning

2. Mammografiscreening (folkeundersøgelse), som er en forebyggende screeningsundersøgelse for brystkræft

Alle billeder taget ved mammografiscreening på Hamlet blev vurderet af speciallæger på henholdsvis Rigshospitalet eller Herlev Hospital. Hvis kvaliteten af billederne ikke var god nok, blev patienten genindkaldt, og billederne taget om.    

Hamlet har stor erfaring med klinisk mammografi og har gennem flere år gennemført klinisk mammografi for Rigshospitalet og Herlev Hospital med positive tilbagemeldinger og stor tilfredshed hos regionens overlæger. Området varetages hos Hamlet af en højt specialiseret radiolog, der er godkendt af både Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Patienter, der har været til klinisk mammografi på Hamlet, kan derfor være helt trygge ved, at billederne er i orden, og at de også er blevet vurderet af en speciallæge, der er helt up-to-date med det nyeste inden for brystdiagnostik.

Uheldig sammenblanding af begreberne i 21-nyhederne
I DR1- magasinet søndag d. 19. september blev begreberne blandet godt og grundigt sammen. Hamlet vil gerne pointere, at Hamlets deltagelse i udsendelsen ikke handlede om klinisk mammografi og de viste fejldiagnosticeringer, men kun om forebyggende screening for brystkræft - den såkaldte folkeundersøgelse.

Hamlet vandt i 2009 et udbud, hvor man over en periode på et år skulle screene op til 60.000 kvinder i Region Hovedstaden. Det blev i alt til ca. 46.000 kvinder. Billederne skulle efterfølgende vurderes og beskrives af Rigshospitalets og Herlevs egne speciallæger.
Forberedelsestiden på 2 måneder var kort, idet projekter af denne størrelsesorden med tilhørende investeringer ikke kan startes op, før udbuddet er vundet. Opgaven var ikke bare stor men også ny for Hamlets ellers meget kompetente og erfarne personale inden for klinisk mammografi. Hamlets personale gennemgik derfor efteruddannelse på Odense Universitetshospital med henblik på at lære de specielle screeningsteknikker Det må dog erkendes, at med den korte forberedelsestid, kunne man ikke nå at opbygge stor rutine i at tage netop disse typer billeder.

Derfor var kvaliteten af billederne det første halve år ikke på niveau med Rigshospitalets screeningsenhed, der har udført screeninger i mange år. At det tog så relativ lang tid at få korrigeret kvaliteten af billederne skyldes bl.a., at der var syv ugers ventetid i Region Hovedstaden på den lægelige vurdering af billederne, og derfor kom de nødvendige tilbagemeldinger på billedkvaliteten først forholdsmæssigt sent.

Løbende forbedringer
Efter de først tilbagemeldinger var Hamlet løbende i en konstruktiv dialog med Rigshospitalet, der tillige bistod med rådgivning og efteruddannelse af Hamlets personale for at forbedre kvaliteten af billederne. Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling bekræftede også i DR1 – magasinet Søndag d. 19. september 2010, at Hamlets kvalitet nåede op på det rette niveau.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi er meget ærgerlige over, at vi ikke fra dag 1 har kunnet levere den optimale kvalitet. Vi vil dog gerne understrege, at der ikke helbredsmæssigt er grund til bekymring. Speciallægerne på Rigshospitalet og Herlev Hospital har gennemset alle billederne, og i de tilfælde hvor kvaliteten ikke var god nok, måtte vi desværre ulejlige kvinderne med en fornyet screening, hvorefter Rigshospitalets og Herlev Hospitals læger på ny har vurderet billederne.

Udbud er nyt for alle i denne branche, og vi lærer hele tiden. Det er derfor vigtigt, at der i eventuelle fremtidige samarbejder mellem Rigshospitalet og Hamlet etableres en fælles tværfaglig evaluering af billedkvaliteten fra starten.

Vedhæftede filer

Information om Privathospitalet Hamlet

Privathospitalet Hamlet
Privathospitalet Hamlet
H.V. Nyholms Vej
2000 Frederiksberg

38170439http://www.hamlet.dk/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye