Privathospitalet Hamlet

Konsolideringen er skudt i gang i den private sundhedssektor

Del
Privathospitalet Hamlet har erhvervet en andel af Eira – Privathospitalet Skejby som endnu et skridt på vejen mod at etablere det førende, landsdækkende privathospital.

Skærpede kvalitetskrav og øget konkurrence i den private sundhedssektor vil i den kommende tid føre til et udskilningsløb, hvor kvalitetsudbyderne trækker fra og konsoliderer sig. Samarbejdet mellem Hamlet og Eira er første skridt i den retning.

Privathospitalet Hamlet har som Danmarks største privathospital oplevet en solid vækst gennem de seneste år og åbnede så sent som sidste år endnu et hospital i Søborg. "Men indtil nu har fokus ligget på Sjælland, og det ønsker vi at ændre – ikke mindst pga. vores samarbejdspartnere, der har udtrykt ønske om at kunne benytte sig af Hamlets høje behandlingskvalitet i resten af landet", forklarer adm. direktør hos Hamlet Vinni Breuning. Derfor har Hamlet købt 17% af Eiras aktier med option på at købe de resterende aktier inden 1. juli 2010.

Eira – Privathospitalet Skejby er sammenlignet med Hamlet en ung virksomhed, men en dygtig ledelse har med et effektivt og kvalitetsbevidst forretningskoncept på få år skabt sig en markant position, som et af de foretrukne privathospitaler i Jylland.

Kvaliteten bliver landsdækkende

"Sammen har vi fundet det perfekte match, idet begge hospitaler arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, der tager udgangspunkt i bedste kvalitet og kundeservice forankret i et højt akademisk miljø. Dette har været altafgørende i vores valg af samarbejdspartner i det jyske", siger Vinni Breuning.

Vores fælles vision er at skabe Danmarks førende, landsdækkende privathospital baseret på høj dokumenteret kvalitet, stor sikkerhed og et fagligt niveau i international klasse. Elementer der allerede nu gør det muligt at tilbyde uddannelse af læger og sundhedspersonale samt indgå i forskningsmæssige sammenhænge.

Vi sætter standarden

Hamlet har gennem mange år arbejdet systematisk med kvalitetssikring – først som ISO-certificeret og nu i arbejdet med konverteringen til Den Danske Kvalitetsmodel. Dette falder i god tråd med Eira, der er kendt for sine høje kliniske standarder. "For os er samarbejdet en unik mulighed for at videreudvikle det hospitalskoncept, som vi har opbygget gennem de sidste 2 år og udnytte vores potentiale fuldt ud. Sammen med Hamlet står vi langt stærkere i forhold til de skærpede krav omkring specialegodkendelser og Den Danske Kvalitetsmodel", siger adm. direktør hos Eira Bent Wulff Jakobsen.

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør på Privathospitalet Hamlet: Vinni Breuning, mobil 2968 7662

Adm. direktør på Eira - Privathospitalet Skejby: Bent Wulff Jakobsen, mobil 2081 7476

Pressekoordinator Birgitte Hoffmann , mobil 2968 7665

Billeder

Privathospitalet Hamlet
Privathospitalet Hamlet
Download
Eira - Privathospitalet Skejby
Eira - Privathospitalet Skejby
Download

Vedhæftede filer

Information om Privathospitalet Hamlet

Privathospitalet Hamlet
Privathospitalet Hamlet
H.V. Nyholms Vej
2000 Frederiksberg

38170439http://www.hamlet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Privathospitalet Hamlet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Privathospitalet Hamlet

Hamlet går ikke på kompromis med kvaliteten20.9.2010 20:40:52 CEST | Pressemeddelelse

DR1 – magasinet søndag d. 19.9.2010 skaber utryghed hos kvinder, som har fået foretaget mammografiscreening på Hamlet. Det er helt ubegrundet. Misforståelsen skyldes, at man i pressehistorien blander to typer brystundersøgelser (klinisk mammografi og mammografiscreening) sammen. Hamlet vil gerne pointere, at Hamlets deltagelse i udsendelsen ikke handlede om klinisk mammografi og de viste fejldiagnosticeringer, men kun om forebyggende screening for brystkræft - den såkaldte folkeundersøgelse. Alle billeder taget ved mammografiscreening på Hamlet blev vurderet af speciallæger på henholdsvis Rigshospitalet eller Herlev Hospital. Hvis kvaliteten af billederne ikke var god nok, blev patienten genindkaldt, og billederne taget om. Der er derfor ingen helbredsmæssig grund til bekymring.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye