Ansvarligt skatteudspil fra S og SF
Socialdemokraternes og SF’s fælles skatteudspil ”Fair forandring” sikrer ansvarlighed i den økonomiske politik og skaber tryghed om den skattepolitik, en ny regering vil føre efter næste valg.
”Det er godt, at der nu er fælles fodslag mellem de to store partier i oppositionen om skattepolitikken. Det skaber tryghed om skatten efter det regeringsskifte, jeg forventer efter næste valg, konstaterer Thorkild E. Jensen.
Med hensyn til selskabsbeskatningen mener Metal, at det er fornuftigt at ramme et niveau, der svarer til gennemsnittet i EU. Vi må håbe, at det er første skridt i et forsøg på at opnå en egentlig fælles selskabsskat i EU, så unfair konkurrence på selskabsskatten ophører, konkluderer” Thorkild E. Jensen.
”Forskellen mellem regeringens økonomiske politik og oppositionens står nu lysende klart. Mens regeringen ansvarsløst gennemfører ufinansierede skattelettelser, der ender med at føre Danmark i afgrunden, hvis udviklingen fortsætter, fører S og SF en ansvarlig økonomisk politik ved rent faktisk at finansiere den politik, de gerne vil gennemføre.
Alligevel vil de borgerlige partier og erhvervslivet nu med søvngængeragtig sikkerhed påstå at udspillet vil skade konkurrenceevnen, brandbeskatte danskerne og jage de kloge hoveder ud af landet. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Udspillet styrker samlet set den almindelige, hårdtarbejdende lønmodtager, som er nøglespillerne i det danske velfærdssamfund.
Skatteudspillet sikrer større ansvarlighed i den økonomiske politik. I Metal lægger vi afgørende vægt på at sikre sunde offentlige finanser, som er fundamentet under dansk konkurrenceevne, udtaler Thorkild E. Jensen.
Det er glædeligt at konstatere, at udspillet markant forbedrer velfærden i form af øget satsning på både uddannelse og sundhed. Pengene til forbedringer i folkeskolen vil styrke Danmarks konkurrenceevne. Det øgede beskæftigelsesfradrag er en fair anerkendelse til dem, der hver dag passer deres arbejde og bidrager til velfærden og det vil øge udbuddet af arbejdskraft.
Det vil også komme Metals medlemmer til gode, at skattebetalte fradrag for private sundhedsforsikringer fjernes, så pengene i stedet kan bruges på ordentlig behandling på bl.a. kræft- og hjerteområdet. Det er der god brug for”, siger Thorkild E. Jensen.
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum