
Nye anbefalinger om god selskabsledelse
Formand for Komitéen for god Selskabsledelse, Sten Scheibye:
- Vi ønsker fortsat, at virksomhederne tager aktivt stilling til anbefalingerne om god selskabsledelse og viser vilje til en høj grad af gennemsigtighed. Vi har brug for mere dialog på området, som kan påvirke adfærden fra alle interessenter. Det er min overbevisning, at vi med det nye forslag til anbefalinger gør det nemmere for virksomhederne at rapportere om god selskabsledelse. Samtidig er målet, at interessen-terne lettere kan se, om den enkelte virksomhed efterlever eller forklarer. På en række områder er der indført nye anbefalinger og i de fleste tilfælde er der tale om an-befalinger som kommer fra EU-henstillinger, ændret dansk lovgivning eller ændringer i ”best practice”.
Komitéens arbejde med revision af anbefalingerne startede i eftersommeren. Sideløbende med de mange møder har komitéen haft dialogmøder med organisationer og nogle af de selskaber, som er omfattet af anbefalingerne.
Baggrunden for en revision af anbefalingerne er først og fremmest, at Danmark har fået en ny selskabslov, som har afsmittende virkning på anbefalingerne. Desuden har EU-Kommissionen udstedt nye henstillinger om ledelsesaflønning. Dertil kommer, at bestyrelsesudvalg er blevet mere aktuelle – delvis som følge af krav i revisorloven om revisionsudvalg.
Komitéen forventer, at de udsendte anbefalinger vil blive kommenteret af mange interessenter – herunder de omfattede selskaber, aktionærer og organisationer. Udkastet kan ses og kommen-teres på komitéens hjemmeside www.corporategovernance.dk .
Høringen slutter den 4. februar 2010, hvorefter komitéen forventer at kunne præsentere de en-delige anbefalinger i april 2010.
Læs mere om Komitéen for god Selskabsledelse på www.corporategovernance.dk
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er sekretariat for komitéen.
Kontakt:
Sten Scheibye, formand for komitéen, tlf.: 30 75 50 50
Jytte Heje Mikkelsen, sekretariatschef, tlf.: 33 30 74 78
Information om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Komitéen for god Selskabsledelse skærper tonen: Der skal mere fokus på fødekæden for at opnå mangfoldighed!16.8.2011 11:17:10 CEST | Pressemeddelelse
Anbefalingen om mangfoldighed i topledelserne understøttes nu med en anbefaling om målsætning for mangfoldighed samt om åbenhed både om målsætningen og status for opfyldelsen heraf.
Mads Øvlisen bliver rådgiver for FN’s Global Compact 31.3.2011 13:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen er fra 1. januar 2011 udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact – det globale FN-initiativ for virksomheder, der tager samfundsansvar. Mads Øvlisen har siden 2006 været medlem af Global Compacts bestyrelse. På grund af Global Compacts rotationsprincip træder han nu ud af bestyrelsen, men da FN har ønsket fortsat at gøre brug af Mads Øvlisens kompetencer og viden, er han udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact.
Lancering af nyt digitalt register for udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark 6.1.2011 11:28:47 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeriets lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere trådte i kraft den 1. januar 2011. I den forbindelse lancerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu en ny online registreringsløsning, der fremover gør det meget lettere for de udenlandske virksomheder at blive registreret , når de skal arbejde i Danmark.
Dansk Mode & Textil: Det har aldrig været nemmere at tage samfundsansvar11.8.2010 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer Dansk Mode & Textil i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et banebrydende og gratis online-værktøj, GoCSR. Værktøjet gør det nemt for virksomheder at arbejde med samfundsansvar – også kaldet Corporate Social Responsibility. GoCSR lanceres med sit eget CSR-produkt - en special-designet tøjklemme produceret af varetægtsfængslede i Københavns Fængsler og Horserød Statsfængsel under navnet ”MADE by PRISONERS”.
Undersøgelser af revisorer 29.6.2010 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør i dag en redegørelse med resultatet af de første undersøgelser af revisorer efter revisorlovens ikrafttrædelse i 2008.