TDC Group

Første mobilsamtale via almindeligt WiFi

Del

Byg dit eget mobilnet hjemme i stuen. Den virkelighed er nu rykket nærmere efter, at TDC som de første i Danmark er lykkedes med at gennemføre mobilsamtaler via WiFi i sit mobilnet. WiFi-calling, som det kaldes i fagsprog, betyder i al sin enkelthed mobildækning via WiFi - fx det trådløse internet hjemme i stuen. Dermed er vejen banet for at sikre mobildækning i alle danske husstande, blot der er en bredbåndsforbindelse.

"Det er et enormt fremskridt for mobildækningen i Danmark. Med både WiFi-calling og andre helt nye teknologier til indendørs mobildækning, tager TDC fat om to af de største udfordringer, når det gælder at sikre optimal mobildækning til alle danskere," fortæller Peter Schleidt, der som koncernchef for TDC Operations har det overordnede ansvar for TDC's mobilnet.

2,6 millioner nye mobilmaster
"Dels kan WiFi-calling skabe indendørs mobildækning i områder, hvor det ellers kniber med at få traditionelle mobilsignaler hele vejen ind i bygninger. Det kommer især folk i landområder til gode," siger Peter Schleidt. Den anden udfordring, som TDC nu imødegår, er et relativt nyt, men stigende problem, der kan ramme tusindvis af danskere i både by- og landområder i de kommende år. I takt med nybyggeri og energirenovering af ældre bygninger tager til, bliver indendørs mobildækning i Danmark nemlig dårligere.

"Det er paradoksalt, at selvom Danmark får markant bedre mobildækning i disse år med hundreder af nye master hvert år, så bliver indendørsdækningen dårligere og dårligere. Simpelthen fordi mobilsignalerne næsten ikke kan slippe ind i en bygning, der er isoleret efter moderne standarder. Her imødegår de nye teknologier nogle potentielt meget store problemer," forklarer Peter Schleidt.

WiFi-calling stiller ikke store krav til kapaciteten i netværket. Hvis blot man kan få bredbånd, kan man få mobildækning via WiFi. Med 2,6 mio. private bredbåndsforbindelser i Danmark, er der altså åbnet op for potentielt 2,6 mio. nye "mobilmaster" i form af danskernes hjemmenetværk.

Markant bedre indendørs dækning
Det er ikke kun med WiFi-calling, at TDC nu kommer den faldende indendørsdækning i forkøbet. Også med tale over 4G-nettet - i fagsprog kaldet VoLTE - som TDC åbnede for i november sidste år, samt såkaldte pico-celler, der blev implementeret i december, kan TDC nu imødegå manglende indendørs dækning på forskellige niveauer alt efter behov.

Med VoLTE udvider TDC den almindelige tale-dækning, da 4G-nettet på grund af langtrækkende signaler har den største geografiske fladedækning. Mens de nye pico-celler er velegnede til indendørsdækning i lidt større byggerier og dermed kan løse dækningsbehovet for mange små og mellemstore virksomheder.

I praksis vil mobil-kunden ikke mærke forskel på de forskellige teknologier. Hvis en samtale fx startes indendørs via WiFi og fortsættes udendørs, vil samtalen fortsætte på det traditionelle mobilnet - helt uden, at man som kunde oplever, at der bliver skiftet mellem de forskellige teknologier.

Teknologi på forkant
Der er dog et lille men. Både mobiltelefon og abonnement skal understøtte WiFi-calling, og det er der ingen telefoner i markedet, der gør på nuværende tidspunkt. TDC begynder at tilbyde abonnementer med WiFi-calling senere i 2016, hvor også de fleste nye mobiltelefoner, der kommer i handelen, ventes at understøtte de nye teknologier. Yderligere vil nogle ganske få af de nyeste topmodeller, der allerede er på markedet, formentlig også kunne understøtte WiFi-calling efter en kommende software-opdatering.

FAKTA: MOBILDÆKNING, % AF BEFOLKNING*

Teknologi 2G og 3G 4G/VoLTE WiFi-calling
Indendørs ca. 93% Ca. 95 % over 99 %
Udendørs Ca. 99 % Ca. 99 % n/a

* = teoretisk beregning

FAKTA: NYESTE TEKNOLOGIER I TDC'S MOBILNET
Danmarks mobildækning er i rivende udvikling. Alene det seneste år har TDC opgraderet netværket med en række af verdens nyeste teknologier inden for mobildækning. Det er så nye teknologier, at kun få telefoner understøtter dem. Teknologierne er implementeret i TDC's for at være på forkant, når de nye telefoner lanceres i løbet af 2016.

Juli 2015 4G+ 4G på to frekvensbånd samtidig. Fordobler brugerens datahastighed. Teoretisk maks. hastighed over 300 Mbit/s.
I fagsprog: Carrier Aggregation (CA)
November 2015 VoLTE Tale over 4G-nettet. Giver større fladedækning, da 4G-signaler har længere rækkevidde end 2G og 3G. Mulighed for høje datahastigheder også under samtaler
December 2015 Pico celler Lille mini mobilantenne til indendørs brug. Kan afløse større og mere tekniske og komplekse anlæg til indendørs dækning
December 2015 4G+ 4G på tre frekvensbånd samtidig. Fordobler brugerens datahastighed. Teoretisk maks. hastighed over 400 Mbit/s.
I fagsprog: Triple Carrier Aggregation (3CA)
Januar 2016 WiFi Calling Gør det muligt at tale mobil via trådløst internet fx i hjemmet. Har du wifi, har du mobildækning

Nøgleord

Billeder

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.  

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. 

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.  

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group8.12.2021 09:04:19 CET | Pressemeddelelse

På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group. Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark. Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt. De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday. Henrik Clausen, formand for be

TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo

TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke

Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse

Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af

TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 202210.6.2021 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse

I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer. TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil vær

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye