TDC Group

Danmarks bedste mobilnetværk bliver endnu bedre

Del

TDC Group-kunder har forsat landets bedste mobilnet. Det konkluderer en landsdækkende analyse af mobildækningen i Danmark foretaget af Teknologisk Institut. TDC Group har forbedret den samlede kundeoplevelse på landsplan fra 74% i 2015 til 88% i 2016 og har derudover bedste landsdækkende 4G dækning.

De seneste år har TDC Group investeret massivt i det danske mobilnet. Ambitionen har været at skabe et af verdens bedste, hurtigste og mest stabile mobilnetværk til danskerne. Alene i 2015 rejste TDC Group 120 nye mobilmaster og opgraderede omkring over 3.400 mobilmaster.

Den tekniske analyse bygger på målinger foretaget i alt 500 tilfældigt udvalgte steder i landet, hvor Teknologisk Institut har sammenlignet de vigtigste parametre for brug af mobilnet; stabilitet, talekvalitet og datahastigheder på Danmarks fire landsdækkende mobilnet.

Resultatet af analysen betyder, at mobilkunderne hos TDC/YouSee, Telmore og Fullrate er på farten på landets bedste mobilnetværk.

”Vi er selvfølgelig stolte af at kunne levere et stabilt og lynhurtigt netværk til vores kunder, ikke mindst for at kunne opfylde vores ambition om at give dem Danmarks største underholdningsunivers. I dag bruger vi ikke kun mobilen til tale og sms – den lille skærm bliver i høj grad brugt til alle former for underholdning – især når vi er på farten,” siger Peter Trier Schleidt, koncerndirektør for TDC Group Operations.

Bedste og hurtigste kundeoplevelse på mobilnettet
Overordnet konkluderer rapporten fra Teknologisk Institut, at:

”TDC har på landsplan og regionalt den bedste samlede kundeoplevelse*.
og
”TDC har markant bedre adgang til 4G end de tre øvrige teleselskaber”
samt
”TDC er på landsplan hurtigere til download og upload end Telenor, Telia og 3.”

Koncerndirektør for TDC Erhverv, Jens Munch-Hansen uddyber: ”At TDC har det bedste mobilnetværk både national og regionalt gør også en stor forskel for vores erhvervskunder. 4Gnetværket giver en stabil og hurtig forbindelse til omverdenen og er således et fantastisk supplement til bredbånd. Medarbejderne kan med deres mobile enheder arbejde og samarbejde med kollegaer, kunder og forretningsforbindelser hvor som helst, når som helst, og lynhurtigt.”

Gør os endnu bedre
Danskerne kan allerede i dag hjælpe TDC med at forbedre dækningen lokalt. Ved hjælp af mobil-appen TDC Netperform, som sender besked om kundernes datahastighed til TDC, kan kunderne anonymt hjælpe TDC med at gøre et godt mobilnet endnu bedre – TDC NetPerform app'en gør, at vi kan modtage information om, hvor godt din netværksforbindelse fungerer. Vi bruger resultaterne til at finde ud af, hvor vores netværk ikke fungerer optimalt. TDC gemmer al informationen sikkert og anonymt i 14 måneder. I denne periode har vi mulighed for at regne på og forudse sæsonudsving i belastningen af netværket.

Peter Trier Schleidt, koncerndirektør for TDC Group Operations forklarer:

”Vi stopper ikke her. TDC fortsætter vores ambitiøse opgradering af vores mobilnetværk. Alene i 2016 vil vi sætter vi over 100 nye mobilmaster i drift. Alt sammen gør vi for at udvikle og forberede Danmarks bedste og et af verdens bedste mobilnetværk. Vi kan ikke love øjeblikkelig forbedring, men vi kan garantere, at vi er opsatte på at give kunderne den bedste oplevelse og det bedste produkt. Det gør vi nu og vi vil fortsat forbedre Danmarks bedste mobilnet.”


Fakta om Teknologisk Instituts rapport:
Måling af mobildatadækning blev gennemført ijanuar og februar 2016 og er baseret på 500 målesteder tilfældigt udvalgt af Teknologisk Institut. Ved hvert målepunkt blev alle fire mobilnet testet på opkaldskvalitet, streamingkvalitet, samt upload- og downloadtid, som udgør dagligt brug af mobiltelefoner i dag.

Den gode kundeoplevelse er defineret som: 30 sek. fejlfri mobiltelefonsamtale - 10 MB download indenfor 15 sekunder - 10 MB upload indenfor 30 sek. - 60 sek. YouTube-video uden buffering-ventetid.

TDC har på landsplan og regionalt den bedste samlede kundeoplevelse.

TDC har markant bedre adgang til 4G end de tre øvrige teleselskaber.

TDC er på landsplan hurtigere til download og upload end Telenor, Telia og 3.

Rapporten fra Teknologisk Institut findes i dets fulde længde på www.tdc.dk/mobilnet.

Nøgleord

Billeder

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.  

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. 

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.  

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group8.12.2021 09:04:19 CET | Pressemeddelelse

På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group. Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark. Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt. De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday. Henrik Clausen, formand for be

TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo

TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke

Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse

Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af

TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 202210.6.2021 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse

I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer. TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil vær

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye