
En lørdag i affaldets tegn
- Affald er en del af alles hverdag, og et besøg hos os vil være en øjenåbner for de fleste. Her kan gæsterne blandt andet opleve energianlægget, som hver dag transformerer deres køkkenaffald til den strøm, der kommer ud af kontakterne, fortæller Amagerforbrændings direktør Ulla Röttger om dagen.
På lørdag holder Amagerforbrænding åbent for alle, der har lyst til en spændende og gratis oplevelse med deres affald. Der kører gratis busser fra Hovedbanegården og Christianshavns Torv, så det er nemt og grønt at komme til Kraftværksvej, hvor arrangementet TRASHformation finder sted.
Highlights til TRASHformation
- Oplev affaldets forvandling til grøn energi og se, hvordan vi arbejder for at fremtidens biler kan køre på affald.
- Lav dit eget legetøj med Shane fra Shanes Verden. Sammen gør I gammelt skrammel til nye, fantasifulde skatte.
- Byg en vindmølle, lav dine egne solceller og bag pandekager på et miljøvenligt minikraftværk.
- CO2 -bowling, race i elbiler og en kæmpe bobcat.
- Vind en tur i krankabinen over 5000 ton affald eller den 150 meter høje skorsten.
Læs mere, og find vej
TRASHformation finder sted på Kraftsværksvej 31, 2300 København S klokken 13 til 17 lørdag den 28. august. Du kan læse mere om festlighederne på www.trashformation.dk
, hvor du også kan finde køreplan for de gratis busser.
Pressekontakt på dagen
Hvis du eller en af dine kolleger ønsker at deltage i TRASHformation, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Julie Bauer Larsen på jbl@amfor.dk eller 22445753.
Tal på Amagerforbrænding
I løbet af de 40 år er mere end 12 millioner ton affald brændt på energianlægget på Kraftværksvej. Hver dag får 140.000 familier gavn af det i form af grøn fjernvarme eller strøm. Samtidig har Amagerforbrændings genbrugspladser de seneste ti år samlet mere end 700.000 ton affald til genanvendelse.
Vedhæftet er en elektronisk flyer, som giver overblik over dagens aktiviteter på side 2.
Vedhæftede filer
Information om Amagerforbrænding
Følg pressemeddelelser fra Amagerforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Amagerforbrænding
Politisk aftale vækker glæde hos Amagerforbrænding4.9.2012 17:10:11 CEST | Pressemeddelelse
Amagerforbrænding har med glæde modtaget budskabet om, at der er indgået en politisk aftale, der bakker op om, at Amagerforbrænding bygger erstatningsanlæg for det udtjente energianlæg i hovedstaden.
Granat fundet på Borgervænget Genbrugsstation3.8.2012 14:27:11 CEST | Pressemeddelelse
I går eftermiddags blev en granat fundet på Borgervænget Genbrugsstation på Østerbro.
Amagerforbrændings bestyrelse: Beklageligt at blive sat på pause27.1.2012 15:28:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Amagerforbrændings bestyrelse konstaterer med beklagelse, at anmodningen om at få godkendt, at Amagerforbrænding optager et lån for at kunne bygge sit erstatningsanlæg, ikke blev færdigbehandlet af Københavns Borgerrepræsentation torsdag.