Vi kæmper for ligeløn
Det politiske budskab i forbindelse med en topkamp i sportens verden sker samtidig med, at HK har sendt et forslag til en helt ny ligelønslov i høring hos eksperter og indledt en landsdækkende kampagne, der skal føre til at arbejdsgivere og ansatte inden for handelsområdet og det private arbejdsmarked bliver enige om fælles tiltag for at sikre ligeløn ved de kommende overenskomstforhandlinger til foråret.
For at sætte ekstra fokus på kampagnen har HK allieret sig med nogle af Danmarks bedst kendte kvindelige sportsprofiler.
Lørdag den 31. oktober stiller kvinderne på Viborg HK's forsvarende Champions League mesterhold op til kamp mod HC Leipzig i spilletrøjer designet eksklusivt til lejligheden. Den velkendte grønne hjemmebanefarve ændres til blå, og på trøjerne giver de faste sponsorer plads til budskabet "Ligeløn! ". Spillerne, Viborg HK og ikke mindst HK selv forventer sig meget af det utraditionelle tiltag.
"Det er et utraditionelt skridt og også nyt for os at bruge sporten som platform til vores budskaber. Men vi kan se, hvor stor bevågenhed både Viborg som klub og spillerne som kvindelige håndboldstjerner har i medielandskabet, og vi er glade for, at håndboldkvinderne vil lægge trøjer til vores kamp for ligeløn, " siger HK formand Kim Simonsen.
Spilletrøjerne lørdag den 31. oktober er blot en del af en større kampagne, der vil præge den offentlige debat i de kommende måneder.
"Ligeløns-temaet bliver særdeles vigtigt ved de kommende overenskomstforhandlinger efter nytår. Vi vil have gjort ligeløn til en aktiv del af overenskomsterne, så vi kan få behandlet sagerne om uligeløn mere effektivt, "siger de to forhandlingsledere, sektorformændene Karin Retvig, HK/Privat, og Jørgen Hoppe, HK HANDEL.
Budskabet, der løber gennem hele kampagnen, er desuden, at politikerne skal ændre loven, så lønstatistikkerne kommer frem i dagens lys. Endelig mener HK, at virksomhederne skal dokumentere, at der IKKE er tale om løn-diskrimination. Budskaberne kan også følges på en større web-kampagne, der kan ses på www.endelafloesningen.dk .
HK er Danmarks næststørste fagforbund og har 330.000 medlemmer. Se www.hk.dk
Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef Aage Lundgaard, HK/Privat, tlf. 40 58 40 33.
Kommunikationschef Thomas Garlov, HK HANDEL, tlf. 40 68 88 07.
Pressekoordinator Claus Vesterager Martinus, HK Danmark, tlf. 4010 4956
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum