DSK - De Samvirkende Købmænd

Junglelov eller planlov?

Del
- Måske er det netop storcentrene ved de største byer, der har tømt landdistrikterne og storbyernes ghettoer for butikslivet, sagde købmand Lisbeth Dalgaard, formand for De Samvirkende Købmænd på organisationens årsmøde i dag, som en kommentar til regeringens forslag om at liberalisere dele af planloven.

Regeringen har meldt ud, at den vil ændre planloven - med det i øvrigt gode formål at styrke det såkaldte "udkants-Danmark". Planloven er imidlertid skabt for at sikre en tæt butiksstruktur, og ved at liberalisere opnår man det modsatte. Det forekommer indlysende, men åbenbart ikke for regeringen, der med deres forslag om at liberalisere dele af planloven er ved at skabe flere spøgelses-bymidter og tomme landsbyer i Danmark.

Danmark har, ifølge statsministerens oplæg til politiske tiltag til fordel for såkaldte udkants-kommuner og hans åbningstale, 29 landkommuner og 29 såkaldte ghettoer, som alle mangler butiksliv – og statsministerens svar er et fuldstændig utidigt forslag til en liberalisering af planloven – en liberalisering af planloven, som indebærer, at der kan etableres flere dagligvarebutikker på bar mark uden for de mindre provinsbyer og etableres flere store udvalgsvarebutikker i de mellemstore byer.

- Måske er det i virkeligheden tidligere tiders manglende planlov og de seneste omgange liberalisering af den gode planlov, som Svend Auken gennemførte i 1997, der er en stærkt medvirkende årsag til problemerne i de 29 udkants-kommuner og de 29 ghettoer, sagde Lisbeth Dalgaard, formand for De Samvirkende Købmænd. Og fortsatte:

- Måske er det netop storcentrene ved de største byer, der har tømt landdistrikterne og storbyernes ghettoer for butikslivet. Og måske vil en liberalisering af planlovens detailhandels-bestemmelser medføre 29 yderligere problemer i form af købstæder, der som følge af regeringens forslag får spøgelsesagtige bymidter, hvorefter vi har 3 x 29 problemer at skulle håndtere. Jeg frygter, at Løkkes tal bliver til ulykkestal for købstæderne.

Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør John Wagner, mobil 20 23 26 16.

DSK repræsenterer 1.500 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, minimarkeder og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, NærKØB, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.

Information om DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK - De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26
2300 København S

3962 1616http://www.dsk.dk/

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye