20 nye naturguider skal inspirere turister til oplevelser i naturen
23.3.2018 15:17:18 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Where can I see a European Bison? Was kan mann auf der Dünenplantage von Skagen erleben? Welche tiere leben in Mols Bjerge?
Det er nogle af de mange spørgsmål som engelsk- og tysktalende naturelskere nu kan finde svar på i 13 nye tyske og 7 nye engelske naturguider. De oversatte naturguider er en del af Naturstyrelsens guide-system, der kan læses på computeren på Naturstyrelsens hjemmeside eller på en smartphone, når man er ude på tur. Guiderne viser vej ud til naturen og seværdighederne i en række udvalgte statslige skove og naturområder. De digitale naturguider indeholder ligesom en god guidebog kort, beskrivelser og flotte billeder. Men med det digitale system, kan informationerne altid være opdaterede.
Der findes i forvejen 6 engelske, 7 tyske og 156 danske naturguider. Med de nye engelske og tyske guider bliver der altså over dobbelt så mange naturguider til de tysk- og engelsktalende naturgæster.
For at se dette indhold fra naturstyrelsen.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
De nye digitale naturguider viser vej til naturområder i hele Danmark.
Hent de 20 nye engelske og tyske digitale naturguider her:
Almindingen
I hjertet af Bornholm ligger den ældste og smukkeste del af den vidstrakte skov, der dækker en stor del af det indre Bornholm. Ved Svinemosen er europæiske bisoner med til at skabe områder med sjældne naturtyper. Bisonerne kan opleves fra bil eller til fods.
På tysk: Se den digitale naturguide for Almindingen
På engelsk: Se den digitale naturguide for Almindingen
Fur
Fur er Limfjordens perle med imponerende udsigter over land og fjord. På nordkysten ligger Langstedhuller, der et af de mest naturskønne områder på Fur. Hullerne er et system af erosionsslugter udformet efter istiden.
På tysk: Se den digitale naturguide for Fur
Gribskov
De store gamle skovområder rummer jættestuer, forsvundne landsbyer og andre spor fra vore forfædre. I skovområderne lever Danmarks største bestand af rådyr — og et ynglende fiskeørnepar.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Gribskov
Gl. Lejre
Gå på opdagelse i Danmarks fortid, hvor vikingerne byggede deres mægtige haller. Og oplev den fredede natur omkring den gamle landsby.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Gl. Lejre
Himmelbjerget og Slåensø
En af kongerigets smukkeste udsigter over skove og søer. Området har et rigt fugleliv og en lang række seværdigheder.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Himmelbjerget og Slåensø
På tysk: Se den digitale naturguide for Himmelbjerget og Slåensø
Jægersborg Hegn
Kun en halv time fra København kan man få en naturoplevelse i Jægersborg Hegn. Her trives planter, dyr og den stille skovgæst.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Jægersborg Hegn
Klitplantagerne i Sydthy
Klitplantagerne i Sydthy er en del af Nationalpark Thy, hvor diverse vandreruter fører dig gennem klithede, skov, til kystklinter, søer og hav.
På tysk: Se den digitale naturguide for Himmelbjerget og Slåensø
Klitplantagerne ved Vandet Sø
Her kan du besøge rester fra store herregårde, oldtidshøje fra bronzealderen og dele af den Atlantvold, som Hitler lod bygge langs Europas vestkyst. I områderne omkring Vandet og Nors Sø er der et meget rigt plante- og smådyrsliv.
På tysk: Se den digitale naturguide for Klitplantagerne ved Vandet Sø
Mols Bjerge
Et af landets mest enestående naturområder, skabt af isen, bagt af solen. Her er store udsigter, her er strand, skov og overdrev og et mylder af dyre- og planteliv.
På tysk: Se den digitale naturguide for Mols Bjerge
Møns Klint
Et naturområde i verdensklasse. Næsten lodrette blændende hvide klinter ud mod den blå Østersø. Nogle af Danmarks ældste bøgetræer, det største udvalg af vilde orkideer — og vandrefalken, der jager med op mod 400 km i timen.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Møns Klint
På tysk: Se den digitale naturguide for Møns Klint
Nordbornholm og Hammershus
Et unikt naturområde skabt af klippe og hav. Her kan du også opleve Nordeuropas største borgruin: Hammershus.
På tysk: Se den digitale naturguide for Nordbornholm og Hammershus
Randbøl Hede and Frederikshåb Plantage
En af Danmarks største indlandsheder med klitter og de mystiske Syvårssøer, som opstår og forsvinder med højden på grundvandet.
På engelsk: Se den digitale naturguide for Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage
Skagen Klitplantage
Skagen Klitplantage ligger smukt mellem to have. Året rundt er der dyr og planter i klitterne. Om foråret og efteråret kommer der kæmpe fugletræk.
På tysk: Se den digitale naturguide for Skagen Klitplantage
Skjern Ådal
Både Danmarkshistoriens største afvandingsprojekt og efterfølgende Danmarks største naturgenopretningsprojekt har omformet ådalen. I dag er der skabt et vildt, men let tilgængeligt område, der er en magnet for trækfugle, lystfiskere og folk, der bare vil nyde naturen og den friske luft.
På tysk: Se den digitale naturguide for Skjern Ådal
Svanninge Bakker
Svanninge Bakker er sammen med Svanninge Bjerge og Sollerup Skov det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. Højdedragene i Svanninge Bakker er dækket af overdrev - en naturtype, som er i stærk tilbagegang i hele Europa
På tysk: Se den digitale naturguide for Svanninge Bakker
Sydlangeland
Langelands sydspids er dækket af et vidtstrakt naturområde med store, åbne græssletter, søer og moser, historiske skove, stejle klinter og de særprægede, rundpuldede ”hatbakker”, som kun findes på Langeland. Her kan du møde en flok på ca. 60 ”vilde” heste af exmoor-racen.
På tysk
Se den digitale naturguide for Sydlangeland
Tornby Klitplantage
Tornby Plantage er en højtbeliggende, vindudsat klitplantage på den jyske vestkyst, cirka fire kilometer syd for Hirtshals. Træerne vokser kun få hundrede meter fra havet, og trægrænsen følger en 15-25 m høj havskrænt, som viser, hvor havet gik til stenalderen.
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
