Dansk Metal

Metal glæder sig over kovending på skrotlov

Del
Efter massivt pres fra blandt andet Dansk Metal, ændrer regeringen nu på regler for hvornår biler skal skrottes. Metal glæder sig, men så helst loven helt blev droppet.

Regeringen vil sænke grænsen for, hvornår trafikskadede biler skal skrottes, men efter massivt pres fra især Dansk Metal, har skatteministeren nu besluttet at slække lidt på reglerne. Det glæder Metal:

- I bund og grund burde regeringen helt droppe loven, men vi er da glade for, at de nu har lyttet til os, når vi har påpeget, at det vil koste mange hundrede arbejdspladser, føre til færre lærepladser og skade miljøet, siger Claus Jensen, der er næstformand for Dansk Metal.

Den nye lov indebærer, at grænsen for, hvad det må koste at reparere en bil, sænkes fra 75% til 65%. Koster det mere, skal bilen enten skrottes, eller der skal betales registreringsafgift på ny.

Men nu indføres en undtagelse for motorcykler og samtidig bliver airbags undtaget fra de nye regler.

Den nye kurs fra regeringen glæder Dansk Metal:

- Selv med de nye undtagelser, vil det koste mange hundrede arbejdspladser på de danske autoværksteder, og masser af sunde biler vil blive skrottet, siger Claus Jensen.

Især undtagelsen af airbags kan ifølge Claus Jensen have stor betydning:

- Airbags er dyre, og i moderne biler er der ofte mange af dem, der skal udskiftes efter et uheld. Og dermed kan man meget hurtigt ramme de 65%, selvom bilen relativt let kan repareres, siger Claus Jensen.

Dansk Metal havde onsdag foretræde for Folketingets skatteudvalg om lovforslaget.

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye